Glenmore Inn: afgang kl. 9 mod Calgary på turens sidste dag – før alt bliver trykket sammen i kufferten i morgen. – Byen i tal fra Jens og Børge:
Calgary fremstår som en moderne by i positiv udvikling. Byen har 1,2 mio. indb. i city med forstæderne 1,5 mio. Den positive befolkningsvækst taler sit tydelige sprog, idet der i 1909kun var 4.000 indb. I årene 1910 -30 viste byengod udviklingspotentiale, men blev ramt af økonomisk krise op mod Verdenskrigen. 1945 var der 100.000. Herefter oplevedes stigningen af indvandringen bl. a. fra Dk. 1960 var tallet 160.000. Byen fortsatte tilvæksten på ca. 17% årlig.
Calgary blev Verdenskendt, da der blev afholdt Vinter OL i 1988. Det satte sit præg på byen, som stadig har enorm gavn af de nye faciliteter. Et andet særligt kendetegn for byen er Stampede (stampiid!). Hele byen er i festtøjet og ”render fuldstændig løbsk”. Indianerkulturen er særlig synlig her. Heste og kvæg på de vide sletter spiller en stor rolle. Gamle væddekampe, kraft og atletisk dygtighed sættes på prøve. Selvfølgelig skal sejren fejres om aftenen med en øl eller 2!
Olieindustrien har en særlig betydning for byen, da der er store forekomster i under grunder. Under oliekrisen blev der vedtaget en målsætning, der kræver, at byens befolknings oliepriser skulle ligge under markedsprisen. Indianer kulturen 1. nation sætter stadig sit præg på byen og landet rent økonomisk. De har fået gode vilkår rent økonomisk. Så de er i stand til selv at opkøbe land og sætte nogle dagsordner. 
Vi er nu kommet ind til Den danske Kirke. Velkendt hyggelig bygning for os, tillige er der et nabohus, som viser sig at indeholde gode rum til forskellige gøremål for menighedens medlemmer. Sluttede her med medbragt kaffe, mens vi kiggede os interesseret om. Vi bydes velkommen af en herlig dansk kvinde: Liselotte Basbøl, som fortæller åbent om sit og sin mands Lars Basbøls livsvirke i denne menighed. De er stadig aktive. Den nye præst hedder Charlotte og er på ferie. Lars kom til sidst og fik knus af Keld M. A. skolekammerat. Vi kigger os om og tager fotos af altertavle – sidste 
nadver, flotte træskærerarbejder af billedskæreren Dejsmose, flot vævet vægtæppe, glasmosaikvinduer, foruden et orgel er der flygel og slaginstrumenter, der vidner om festlige musikkoncerter. Liselottes folkelige indstilling kan ikke skjules. Hun er åben for hele befolkningens forskellige værdier i livet, er slet ikke ortodoks og stiv, men kan rumme alle.”Menneske først og kristen så!” citat af Grundtvig. Lene, Ejvind og Ole kom til, og Lene har Gudskelov fået frit lejde til at flyve hjem
Kirken Sharon blev bygget i 1932. Man må tænke på, de store donationer fra mennesker, der slider for dagligdagen i et fremmed land. De ønsker deres liv præget i en bestemt retning for deres børn. De har været aktive i deres fritid og har opnået et fantastisk resultat. Senere er der åbnet op for, de der kan se, at her er der værdier for livet. Vi hørte, om en anden menighed i yderområdet, som efter mange år nu har tilsluttet sig denne. Prisen for at drive 2 kirker har også spillet ind. Præsten har neddysset de forskellige vilde yderpunkter, som folk finder på – for at få magt. (undskyld Astas version). Den har nu fundet sit naturlige leje og størrelse. Tillykke med det kære udvandrere!
En lægemissionær Jens Dixen 1870 - ? ( fra Jels og begravet der.) Var præst her i 2 år. Han har været viden om, bl.a. højskoleforstander i Elkhorn. Han var ungkarl, men ønskede sig børn. Han kom tilbage til Danmark, blev gift i sen alder, ønsket var der stadig. Men ”Sara” fik ikke besøg. Han adopterede 2 drenge på 17 og 18, der ville rejse til Canada. Derved fik de en chance for at komme i gang. En mindesten skulle stå ved Voldstedet i Jels, det må vi besøge!
Alt får en ende – slanger har tvende. Vi skal på byrundtur endnu i tørvejr, det betyder så meget for danskere! Rådhuset er sat som et fornemt ud- og hjemgangspunkt. Byen er dejlig ”grøn”- planter lyser op, skulpturer af heste, og længere nede: Stærke kvinder. Ja tænk engang, de er også mennesker, der får stemmeret og ret til uddannelse og nu kan rejse Verden rundt på deres gode pension. Videre: flotte
højhuse – bygget af det kalkbjerg, vi ikke kom forbi, som nu blot er udsyn, men der er jo så mange! Hvad gør vi mennesker? Mange olieselskaber har deres ledelse i store komplekser. Verdens største handel blev indgået her i byen: Esso gik til Kina. Til Bow Hall – høj som 2 fodboldbaner på højkant. Vi gik med flokken og fik lidt frokost. Nogle måtte skrive, mens de spiste. Hjemad kiggede vi på vinduer. Vi kom ind i en lædervarebutik, den duft måtte jeg have med hjem. Alle de okser, der går på de store vidder, spottede vi langt ude fra bussen. De gode bøffer undervejs – ja. Vi mødtes ved Rådhuset, Joe holdt med bussen, krydsede igen Bow river mod Glenmore Inn. Calgarys nationalfugl, Byggekranen sås meget i bybilledet.
Vi fejrer afslutningen i Den danske Klub med Jens og Patricia og 2 af deres venner, omtalte Lille Hans og hans sødekone, som begge par havde begyndt deres samvær til et bal i klubben. - Det var et stort hus med mange større rum, og et køkken med klasse til at servere for større selskaber. Indretningen var præget af ”henfarne slægter bevar din arv”. Her var både mænd og kvinders virke bevaret for eftertiden. En deltager udbrød: ”Det er som at besøge bedstemor.” Et udtryk for velbefindende hos os. De danske udvandrere har taget foreningslivet fra hjemlandet med sig, og de gratis ledere på gulvplan, som gør en stor forskel. Det er virkelig flot. - Der er ca. 20.000 danskere i Calgary. 
Vi fik en fin tre retters menu med kaffe. En vellykket rejse blev rundet af med fortjent TAK til Jens, Patricia, Joe, Lone og Ole! - og søde Kirsten, som sad bag i bussen og trak i nogle tråde! Ind imellem os danskeres yndlings beskæftigelse, snakkede vi og sang gode danske sange. Poul Erik havde gættet rigtigst på kørte km tal. Vi siger Tak til alle for en rigtig dejlig tur, tak for den venlige og glade stemning, der i høj grad er med til at gøre turen skøn. Ledet med kyndighed og humor af Lone og Ole!
Tak fra os Børge Baagø Hansen og Asta Breum
