søndag den 21. september 2014

Søndag den 21. September 2014, Napa Valley

Skrevet af Anni og Curt

Afgang fra hotellet Holiday Inn i Monterey.
Da vores bus var gået ned dagen før, havde Dennis skaffet os en ny bus samt en ny chauffør. Hun hed Sonja.

Vores 2 rejseledere stod for omskiftningen til ny bus (godt gået), og i løbet ingen tid var vi afsted. Det gik nu rask afsted til Napa Valley - og vores chauffør gjorde det godt.

Napa Valley består af 280 vingårde og har en længde på 50 km op i dalen, det er meget besøgt af turister.Vingården Sattui er familieejet og har allerede haft 125 års jubilæum. Vingården har i den tid fået 107 Guldmedaljer.

Før vi gik ind til vinsmagningen blev vi sat igang med gymnastik - vi var blevet stive af at sidde i bussen.

Kl. 11.30 gik vi til vinsmagningen og her fik vi smagt 7 forskellige vine. 2 hvidvine, 4 rødvine, og en meget velsmagende madeira . Vores vinskænker Bill var rigtig god til at fortælle om vinen , og hvilke retter man kun spise til.

DSC02203 DSC02217 DSC02227

I vores gruppe havde vi Knud - han havde det morsomme indslag, efter at vi havde svunget glasset og skulle se , om der var gardiner på glasset ! "Jeg kan ikke se gardinerne - det må være fordi , jeg skal have mere vin i glasset."

Efter vinsmagningen blev der handlet ind i delikatesseafd. af brød, ost, salater og andet godt. Nu blev der dækket bord i vingårdens have med de rødternede duge,og alle de gode varer fra delikatesseafd. Der var også købt vin , som vi kunne nyde til frokosten. Der var heldigvis afsat tid til at nyde disse gode varer.

DSC02268 DSC02271 DSC02282

Vi pakkede vores pakkenelleker sammen og kørte til Robert Mondavis vingård ca. 12 min. nede ad vejen. Her kørte vi kun ind , fordi Kronprins Frederik har stået i lære som vinkyper på gården.

Derfra gik turen til San Francisco , hvor vi blev kørt ned til foden af Golden Bridge. Herefter kørte Sonja os også over og tilbage ad Golden Bridge.

Nu gik det mod hotellet Holiday Inn.

Kl. 19.30 gik vi ned til Fisherman`s Wharf drejede til venstre hen på Pompeis Grotte. Her fik vi en dejlig middag.

Tiden:
Tiden venter ikke på nogen,
i går er historie,
idag kender vi ikke,
nyd den,
det er en gave.