onsdag den 24. september 2014

Onsdag den 24. September 2014, På vej til Yosemite

Skrevet af Mette & Ole

Morgenstund har guld i mund og guld betyder glæde!

Efter 3 spændende dage i San Fransisco kører vi nu mod nationalparkerne. I dag til Yosimite. I endnu en anden bus. Da der stadig var "grus i maskineriet" i den ganske nye Volvo. Det er bestemt ikke noget vores trofaste chauffør Dennis synes om!

Vejret behageligt ca. 20 C, overvejende skyet. Forlader San Fransisco over Oakland New bridge. Meget trafik, især ind mod San Fransisco.

Dennis fortæller lidt om sin familie. 3 børn. 12 børnebørn og et oldebarn. Har selv opfostret børnene, da deres mor forlod ham og børnene, da de var små! Dog har Dennis i dag 20 års bryllupsdag med nuværende hustru.

Morgensang. Som vanlig med et godt syngende kor!

Så nu arbejder vi os hen mod Yosimiite, 340 km.

IMG_0079 SD04 (62) IMG_0282

På vejen passerer vi San Juaquin Valley med floden af samme navn. Stort landbrugsområde, frugt og grønt. Lille kaffepause efter Merced, på lille frugtfarm med udsalg af mange dejlige lokale produkter.

Afsted mod Yosimite gennem mere og mere bjergfyldt område med klippeformationer og bevoksninger. Vi fornemmer allerede nu, at dette bliver stort!

Kører igennem byen El Portal, hvor vi skal bo på Hotel Yosimite Viewlodge, men fortsætter gennem Yosimitedalen, 13 km lang og 1,5 km bred. Køreturen følger Merced River, hvori der kun er sparsomt med vand, p.g.a. 2 års tørke.

Ankommer til Curry Village kl. ca. 12.45, efter en flot køretur gennem dette imponerende landskab, skabt af gletchere for mange tusinde år siden.

Hurtig frokost med brød fra Andersens bageri i San Fransisco.

DSC03444 SD04 (97) SD04 (101) SD04 (92)

Blev inddelt i 3 hold, der med hver sin guide begav sig ud i området. En lidt anstrengende tur, med en stigning på 250 højdemeter, op til Vernal Falls, 1538 m over havets overflade. Flot vandring i smuk natur med imponerende fyrretrræer, men selve vandfaldet måske lidt skuffende, da det, på grund af tørken, kun var ca.1/10 del af det normale. Her i nationalparken, findes 37 forskellige træarter.

Der er ofte ildebrande i den tørre natur bl.a.på grund af lynnedslag!
Vi fornemmer alle havde en oplevelsesrig travetur, godt ledet af de 3 unge guider.
Naturoplevelser som næsten ikke kan beskrives. Men kun opleves! Vi fik således en flot oplevelse i Yosimite Nationalpark, der netop har rundet de 150 år, som nationalpark.

SD04 (117)-2 DSC03517 SD03 (112)

Kører efterfølgende til vort hotel, hvor vi skal bo de næste to nætter. Efter et godt aftensmåltid, tror vi alle vil få en god nats søvn. Men måske vil vågne op med en smule ømhed i benene, når disse skal i gang i morgen tidlig!