Skrevet af Nini og Marianne
Efter en dejlig morgenmad på Green House kl.7.15 læssede vi bussen og var klar til afgang. 8.30 sagde Dennis " Here we go" og med "On the road again" i højtaleren forlod vi den hyggelige by Solvang med skiltet " Mange tak - Kom igen".
Vi fortsatte op ad Highway 101 og efter morgensangen skete underet - vinduesviskerne måtte i brug da vi fik lidt finregn. Senere blev det til rigtig regnvejr i kort tid. Pinot Noir vinstokkene kunne sikkert have brugt mere regn. Efter 1 1/2 times kørsel med udsigt til surfere mm. nåede vi første stop Hearst Castle - også kaldet Slottet i skyerne. Det passede i dag.
Mange skulle nå et toiletbesøg inden rundturen - men det blev en "festlig" oplevelse, da toiletterne var lukket pga vandmangel og i stedet stod der en stribe kemiske toiletter. Vi følte os hensat til Roskildefestivalen.
Vi kørte op til slottet i stedets egne busser. Det ville sikkert have været en flot tur, hvis ikke tågen havde ligget tæt om bjergene. En lidt vrissen guide blev hurtigt skiftet ud med en mere medgørlig og Lone kunne oversætte som vanligt. Vi så opholdsstuen med borde til kortspil og dybe sofaer, en kæmpe spisestue, en billiardstue og biografen. Alle rum var fyldt med kunstværker fra et bestemt århundrede. Der var mange gobeliner og flotte træskærerarbejder. En konservator var igang med at rengøre et loft, og han var ikke nået meget længere end sidste år - i følge Synnøve, så det er en dyr affære. Mange rum var lukket for offentligheden, så vi så ikke noget til de mange værelser og badeværelser. Heller ikke de små gæstehuse, var der adgang til. Men haven var flot med de blomstrende bourgonvilla og mange marmorstatuer. Den udendørs swimmingpool var tømt for vand, da den var utæt og et flisearbejde forestod. Til gengæld var der masser af vand i det indendørs romerske bad, der var udsmykket med bladguld. Det var det flotteste rum. Vi fik desværre ikke lov til at prøve det.
I 1958 forærede familien Hearst slottet til staten, som nu står for de kæmpe store vedligeholdelser.
Efter besøget var det tid til frokost, som vi nød ved Stillehavet. Mens frokostholdet rettede an, gik resten tur på den lange træmole.
Derfra gik det lidt op ad kysten til Søelefanternes favoritstrand. Her fortalte den lokale Guide Jim Corley om de kæmpemæssige dyrs liv. Han havde 1700 timers erfaring som guide, så han vidste, hvad han talte om. I foråret var der født 4500 søelefantunger på 45 dage, så der var trængsel. Lige nu samler hannerne kræfter til den 2500 miles lange svømmetur til Alaska, hvor hunnerne venter.
På stranden er der plads til 17 " Beach masters" så det gælder om at være stor og stærk.
Derfra kørte vi lidt sydpå for at komme ind på Highway 101, hvor der ventede 3 timers kørsel til Monterey. Undervejs så vi enorme vinmarker og kæmpe marker med forskellige frugter og grøntsager, så navnet Californiens frugtbowle passer fint. Det er mexicanerne der står for alt det praktiske arbejde i markerne - legalt eller illegalt. Deres børn skal nu i skole, så de kan forbedre deres livsvilkår.
Synnøve forkortede køretiden med en historie om lille Peter Lassen fra Farum, der blev en "stor" og kendt mand i Californien.
Observationer fra første sæde: Lone har kontor i en plastikkasse med arkiv og bruger køretiden til at tjekke de kommende dages aftaler om besøg og spisning.
Der er intet overladt til tilfældighederne, og telefonen bruges flittigt - siddende på gulvet ved siden af Dennis.
Vi nød aftensmaden på en italiensk restaurant i gåafstand fra hotellet. Enkelte sluttede af med et kæmpe stykke lagkage.
