lørdag den 10. januar 2015

Fredag/Lørdag den 9./10. januar 2015, Afrejse til Australien

Skrevet af: Leni R. Martensen

Startskuddet til årets rejse i 2015 går til Australien, med Dansk Kødkvæg og Slagtekalve, samt Adventure Holidays. Vi startede en time før end oprindelig, da vejret ikke viste sig fra sin "pæne side" det stormede helt vildt og Kieler broen skulle være lukket, men det viste sig senere, at vi godt kunne kører over, næsten lovligt.
Vores yngste søn kørte os til Hammelev, som var et af opsamlingsstederne, der havde været opsamling i Kolding, og vi skulle have flere med fra Rødekro.

IMG_7916 IMG_7917 IMG_7919

I bussen kom Lone med lidt information omkring to par, som desværre ikke kom med, af forskellige årsager, men de sendte hilsner til os via Lone. Vi havde 1 min.  stilhed for Claus og tænkte på Lise, som nu har en stor sorg. Jeg har også tænkt en del på Lise, da hun var min søde løbemakker i Argentina, så mine tanker går også til dig.

Køreturen går efter planen, vi får kaffe og der skulle være brød/pålæg til senere. Både Sten og Lone kom med forskellige informationer. Vores chauffør Henrik, har også lige været på, og han har en kollega som kører en time foran os.

        IMG_6170     IMG_6173

Tjek ind gik efter planen, afgang med en halv time forsinkelse. Natten gik for mit vedkommende forbavsende hurtig, og så var vi i Dubai. Stor lufthavn, vi fandt et godt sted. Tiden gik også hurtigt der, og inden vi så os om, var vi på "megabamsen", nu ventede godt 13 timers flyvetur pu-ha.
13 timer er lang tid, at være på så lidt plads, når man er vandt til et par hektar:-) men det er snart over stået og så er vi i Melbourne. Hvor vores guider Bent & Ehlen Skjellerup venter. Vi fløj med Emiraterne hvilket ikke var noget dårligt selskab, servicen var i top.