lørdag den 24. januar 2015

Lørdag den 24. Januar 2015, Sydney og The Rocks

Skrevet af Bertel

Den første nat på vandrehjemmet forløb fint omend lidt varmt.

Morgenmaden blev serveret kl 7:30 så der var tid til at fået sovet længe for dem der havde brug for det. Efter morgenmaden var der guidet rundtur ved vores egen personlige guide i The Rocks.

The Rocks er Sydneys første bebyggelse og blev grundlagt d. 26. januar 1788 hvor 11 engelske skibe lagde til og gik i land for første gang. Efterfølgende er 26. januar blevet Australiens Nationaldag og blever hvert år fejret med manér.

Man har i nutiden valgt, at de bygninger der har været i så dårlig kvalitet, at de ikke kunne reddes, er blevet revet ned og de nye bygninger har man efterfølgende fået passet ind til de eksisterende bygninger. The Rocks er i dag hjemsted for et rigt forretningsliv og der er også her at mange krydstogtsskibe ligger til, hvilket giver en masse liv til området.

IMG_9065 IMG_7284 IMG_0965

Næste punkt på dagsordenen var turen ned til Operahuset.

Harbour Brigde hæver sig flot over havnen og ligger nabo til Operahuset. Harbour Brigde blev bygget under depressionen og har i dag 8 kørebaner, to jernbanespor samt cykel og gangsti. Der arrangeres klatreture på broen til en pris af ca. 250 AUS dollar.

Som dansker kan vi være stolte af Operahuset idet det er det er den danske arkitekt Jørn Utzon der står bag tegningerne.

Byggeriet startede i 1959 og var estimeret til en pris på 7 millioner AUS dollar i datidens priser.

Udfordringer med byggeriet gjorde dog at budget skred fuldstændigt og Jørn Utzon valgte i 1966 at sige farvel til projektet og opnåede dermed aldrig at set byggeriet endelig. Den endelig pris på byggeriet blev 102 millioner og var endeligt færdigt 1973, hvor dronning Elisabeth indviede det.

IMG_0979 IMG_7305 IMG_9086

I 1999 stod Operahuset for at skulle renoveres og Jørn Utzon blev igen taget til nåede.

Ved hjælp af Utzons søn og datter, blev renoveringen af genneført selv om Jørn Utzon ikke længere magtede at rejse. De store ændringer der kan ses fra 2006 er blandt andet at hele området ud mod Harbour Bridge blev åbnet op med store glaspartier og at hele det udendørsområde blev til en integreret del af miljøet med barer og spisesteder.

Herefter stod programmet på jetbådssejlads i havneområdet. Det bliver man våd af, men det var meget sjovt. den stod både på 360 graders vendinger og fuld stop. Alt optaget sådan at man bagefter kan købe billeder og video til til turistpriser.

G0022014 G0015243 G0025251

Videoklip Tur 1
 
Videoklip Tur 2

For de der ikke nåede at komme hjem og skifte tøj, blev næste tur på programmet en smule saltbelagt men de fleste nåede da at tørre.

På havnerundfarten passede vi lejligheder der i øjeblikket bliver solgt til priser i omegnen af 2 millioner aus dollar.

Vi mødte færgerne der sejler til Manly Beach og boligområderne.

Aftensmaden bestod af pizza med fyld af emu, krokodille og kængurukød.

Aftenprogrammet stod på Mozarts Tryllefløjten for de der havde lyst til det. Den håndfuld der ikke valgte at tage med nød musikken og en øl eller to udenfor Operaen.