Skrevet af Jannie og Kim Nielsen samt Steen Hansen.
Vi fik morgenmad i garagen lige foran værelsesdøren. Bacon og æg på grill.
Vi kørte til det første stop, som var hos Ray Griffiths.
Ray har en planteavlsbedrift på 800 ha. Heraf kan de 280 ha vandes. Vandingen foregår Via overrisling. Markerne rettes af så de har et ensartet fald mod den ene ende, herefter laver man et vandløb af små diger således at vandløbets bund har samme bundkote som marken. Man får vandet ind i marken med små slanger via hævert metoden. Alt det overskydende vand samles op igen i et kæmpe vand reservoir, her samles regnvand også så det kan bruges til markvanding. Vand reservoiret fyldte 20 ha med de omkring liggende diger, reservoiret havde desværre ikke været helt fyldt de sidste par år på grund af manglende regn, så der blev ikke vandet så meget.
Markerne blev drevet med to afgrøder om året, sorghum om sommeren og en korn afgrøde om vinteren, udbyttet lå på ca 3500 kg pr ha men dette var på grund af den manglende regn. Jorden blev udelukkende drevet med 0-Til metoden og der blev sået ca. 8,5 hektarer pr time. Metoden bruges for at undgå fordampning og holde omkostningerne nede. Maskinparken bød på en Magnum 245, en Axialflow 2588 og en selvkørende sprøjte, alle maskiner kørte med gps. Sprøjten havde kun en lille vandtank da han ikke ville køre med noget tungt på de meget lerede marker, de sprøjter med en vandmængde på 30 liter pr ha.Jordprisen lå her på 6800 dollars pr ha. Der var en ansat på gården som fik 5600 dollars i måneden plus fri bolig.
Ray ville gerne sælge gården. Pris 6 millioner dollars inkl maskinpark.
Alle gårdene har kornsiloer hernede så man skulle tro at siloerne var billige men Ray fortalte at prisen på en 175 m3 silo var på 20.000 dollars.
Den anden farm vi kørte til var Condamine Plains. Farmen ejes af Harley og Min Bligh. Harley, og sønnen Hamish, kørte os rundt så vi kunne se markerne. Denne farm på 1000 ha var også med planteavl, men her var hovedafgrøden bomuld og farmen blev drevet med alt det nyeste teknologi. Her havde man investeret i et nyt vandingsanlæg som tildelte vandet med små sprinklere lige over afgrøden. Ved denne vandingsmetode kunne der spares 25 % . Selve vandingsmaskiner var af mærket Bauer som også kendes i Danmark. Maskinen er en lang bum med hjule under som dækker hele breden af marken og kunne køre på langs af marken. Maskinen havde en brede på 750 meter og marken var 2000 meter lang. Man havde investeret i to af disse maskiner til en samlede pris på 750.000 dollars. Kapaciteten på disse maskiner var enorm, de kunne give 30 mm vand til hele arealet på 60 timer. Tilførelsen af vandet til disse maskiner var noget speciel . Her havde man gravet en stor kanal langs hele manken som blev fyldt med vandboring som i DK. Vandmaskinen sugede så selv vandet op mens den kørte langs kanalen.
Her på farmen havde man nogle kæmpe udbytter, man forventede at sorghumet ville give 10.000 kg pr ha. Man mente at man havde et DB på 1800 dollars i sorghum og 7000 dollars i bomuld, men jordprisen lå også på 10.000 dollars pr ha.
Efter den store rundvisning fik vi frokost i familiens have. Vi fik australske hotdogs. Brød med tomat, agurk, pølser og stegte løg. Og en mangois til dessert. Bagefter var der havevandring i Mins store have. Hun er en ivrig gartner, og haven bliver af og til udvidet. Som regel passer hun det hele selv, men lige pt har hun god hjælp af en hollandsk backpacker, som er på farmen for 3.gang. Min er glad for træer, hvilket også afspejles i haven. Der er masser af australsk hjemmehørende træer som f.eks. Queensland bottle tree (som navnet antyder, ligner det en flaske. Det er nært beslægtet med Baobabtræerne på Madagascar). I et af disse træer har hun forsøgt at plante en orkide fra Northern territory, men den har endnu ikke blomstret.
I køkkenhaven har hun alle mulige grøntsager, men især bønner står i høj kurs, fordi barnebarnet synes de er sjove at så og også spise. Hun dyrker også blodgrape og lime, som de bruger i madlavningen. Køkkenhaven afsluttes af en kæmpe canadisk eg, som danner en lille hule. Et dejligt skyggested til en pause og en kop te.
I et lille drivhus, der er overdækket med skyggenet, har hun masser af bregner. De trives bedst indenfor, men pga. pladsmangel har hun lavet huset udenfor til dem.
Det nyeste i haven er en lille bitte trækasse med Australian stingless bees (australske bier, der ikke stikker). De samler honning, men hun har endnu ikke smagt det, for de har kun været i haven et par måneder.
Den sidst farm på 1200 hektarer vi besøgte var med får og planteavl. Det var en familiefarm, ejet af Penny og Peter Hood, de havde 3 børn og bedstemor boede der også. På turen rundt på farmen i bussen overtog hun kommandoen fuldstændig, stakkels Peter fik ikke et ben til jorden, I skulle have set hans ansigtsudtryk, det var ikke til at tage fejl af. Penny og Peter havde ca 400 moderfår. En del af disse var importerede Texel får fra Holland. På grund af de relativt dårlige uldpriser ønskede han at få en bedre kødfulde på sine lam. Texel fårene skulle så bruges som stambesætning og så ville der blive indkrydset andre typer efterfølgende. De slagtede lammene ved ca 50 kg og ved en alder på ca. 4 måneder, her fik man 120 dollars pr styk hvilket var meget tilfredsstillende. Fra fårene solgte man ulden for 5 dollars pr kg, et får kunne give ca 4-5 kg. Prisen er den bedste i de sidste 10-15 år, Peter regnede med fortsat stigende priser. Det koster ca. 2,80 dollars at få klippet et får, samt udgifter til dem der skal håndtere ulden og få den væk fra "shearerne" som de hedder hernede.
Et af det største problemer de havde var Dingoer, Australiens vilde hunde. De havde angrebet nogle af fårene, det så ikke så godt ud og det var et stigende problem. Et problem der er svært at håndtere, de kommer normalt kun frem om natten, derfor ikke let at skyde og det må man egentlig heller ikke, men hvad gør man når det er ved at ødelægge ens bedrift. Peter satte fælder op, havde en hund som kunne holde dem væk, men svært var det.
Når fårene var drægtige kunne der især opstå et problem med Calcium mangel. Dette forekom især hvis det begyndte at blive tørt, græsset mere tungt fordøjeligt og de så kom i underskud af energi mangel. Det var især udpræget hvis fårene havde 2 eller 3 lam i sig. Var det akut fik de en indsprøjtning med Calcium, men ellers kunne det ordnes ved rettidigt at sætte nogle silksten op hvor der var ekstra Calcium og andre mineraler opblandet i melasse.
Aftensmaden skulle indtages på Bowenville pub i Dalby. En velbesøgt landevejskro, som serverer rigtig god australsk mad. Værten havde lavet "Camp oven dinner". Mad, det laves i store gryder, på bål. Lige som man gør i bushen. Der var to forskellige lammestuvninger, okseribben og selvfølgelig det australsker damper, som er brød lavet kun af mel og vand.
Der var god stemning på puben. Levende musik og masser af mennesker. Alle vores værter fra de sidste to dage, var mødt op med deres familier. Der var også masser af andre lokale, som kom for at møde os. Der blev snakket og grinet i alle hjørner og kroge.
Midt i det hele skulle vi ud og se, hvordan man klipper får. Vi fik en fin demonstration af hvordan det foregår, og dem der havde lyst, fik lov at prøve. Selv Lone var henne og klippe lidt.
Bagefter var det dessert, men de fleste var så mætte, at der ikke blev spist ret meget. Men snakken fortsatte, og det var en herlig aften. En skøn afslutning på et par dejlige dage i Dalby.
