tirsdag den 13. januar 2015

Tirsdag den 13. Januar 2015, Great Ocean Road

Skrevet af Per Spleth & Anne Mette Graumann

Efter en rigtig god aften med super servering, mad og service fik vil lov til at sove længe og skulle først op kl 07.00. Dejligt.

Det er Jespers fødselsdag i dag. Det skulle selvfølgelig fejres med fødselsdagessang. Første gang til midnat og efterfølgende til morgenmaden. De øvrige gæster undrede sig alligevel lidt over hvad der nu skulle ske da alle mand m/k rejste sig.

Den australske udgave af Linds, havde brug for at kunne komme af med varer. Det betød at, opsamlingspladsen, hvor bussen skulle holde var optaget, og da man ikke bare må læsse tossede turister af og på hvor man nu selv synes, blev vi nød til at vente til toiletparpiret var blevet afleveret. – og det tager jo sin tid…Så vi kom først afsted kl 8.20.

Dagens program stod på den flotte Great Ocean Road. Derfor blev bussen vendt mod syd og første stop på turen var Bells Beach.

Der har været surferer på Bells Beach siden 1939 og det er en af de store surfstrande om sommeren.Her er også de store surfmærker som Quicksilver, Rip Curl og Billabong er startet op og de findes i stor stil i de mange surfshopper der findes her.

IMG_0208 IMG_0209 DSC02616

Det var tid til en kop kaffe, så den fik vi på en strandcafe. Desværre oplevede vi i dag, en af de 5 regnvejrsdage som januar tilbyder, så kaffen bliver i nogle tilfælde ombyttet til varm kakao og vi bliver nødt til, at blive indenfor. Efter kaffen startede turen på Great Ocean Road.

Great Ocean Road er 243 km lang, starter i Torquay og slutter i Warrnambool. Vejen blev af opført af hjemvendte soldater fra Første Verdenskrig, som mindesmærke for deres faldne kammerater. Vejen er betalt af private midler og vejskat. Dette blev tilbagebetalt over en mindre årrækker.

På vejen mod frokosten i Lorne blev turen første Western Gray kænguroer spottet. Deres kendetegn er, at de tit ses bokse mod hinanden, de styrer med halen og og kan ikke gå baglæns.

Frokosten blev til fish og chips på Hotel Lorne. 

IMG_0224 IMG_0229 DSC02652

Apollo Bay var indtil Great Ocean Road blev anlagt en vigtig hav for hvalfangerene. Efter vejen kom til, kom først håndværkere til byen efterfulgt af landmænd. Turisme er i dag byens vigtigste indtægtskilde.

Videre på Great Ocean Road kører vi igennem områdets temperede regnskov, hvor et bredt udvalg af bregner er repræsenteret. Vejen går igennem mange flotte landskaber og har et utal af hårnålesving, hvor det virkelig gælder om at komme ned i fart.

Endelig nåede vi de 12 apostle. Oprindelig kaldet soen og hendes små grise. Af uransalige årsager mente man ikke, at navnet var passende i længden og man ændre derfor navnet. I dag er der der kun 9 apostle tilbage. Det er kalkstens formationer der eroderes langsomt af Sydhavet. Til trods for, at det er sommerferie hernede var der på ingen måde overrendt.

IMG_8109 DSC02847 IMG_8123

Vi nåede til Warrnaboll ca kl 19.00 og blev indkvarteret på Tudor Motor Inn. Fine store værelser.

Vi gik på en restaurant lige i nærheden og fik en 3 retters menu. Vi sang fødselsdagsang for Jesper og de lokale lyttede på.