Skrevet af Erna & Svend Ove Lønborg
For en gang skyld havde vi god tid om morgenen. Vi to var nede ved vandet og soppe, det var blikstille, klart og lavt vand. Dejligt sted vi boede, kun 50 meter fra kysten.
Kl. 9:00 var der afgang ud på eventyr rundt på Kangaroo Island. Vi startede lige med et apoteksbesøg, da der var nogle der hang lidt i bremsen.
Chaufføren fortæller, at der først blev opdyrket jord i 1948. Det blev gjort af 174 bønder og de delte så de 250.000 acres op imellem sig. Ham og hans familie kom til øen i 1954 og i 1957 etablerede de sig med landbrug. Nu er han chauffør, guide og fåreklipper i sæsonen, det er der knap så meget arbejde ved. Han havde ca 3000 får da han havde flest.
Første stop på turen idag er i Seal Bay hvor vi ser søløver. En guide fortæller, at vi skal holde en god afstand til søløverne på stranden, fordi hvis de føler sig truede, så kan de finde på at løbe efter en person, og de løber hurtigere end os !! Det lød lidt vildt, at de skulle kunne løbe så stærkt, de tunge dyr, der bare lå der på stranden og flød ud.
Hannerne kan blive op til 400 kg, hunnerne kun 120 kg. I denne tid og ca. en måned frem er det parringstid, hvor hannerne gør sig store og lækre for, at få lov at parre sig med så mange som muligt. Efter 6 måneder går hunnerne op i mellem buskene og føder. Der går 6 måneder inden ungen kan klare sig i vandet, og mange bliver ædt af hajer.
Vi besøgte et falkonercenter, Raptor Domain, hvor vi så opvisning af 2 kvindelige falkonerer som havde vældig styr på de store rovfugle.
Chaufføren ville gerne vise os et område hvor der foregik fiskeri af hummer "Crayfish"
For at komme derud måtte vi lide lidt, en grusvej som et vaskebrædt, han kørte som om han havde stjålet det hele. Vi blev rystet godt sammen.
Frokosten idag blev indtaget på Vivonne lodge, som lå ude i bushen. Det var godt vi havde stedkendt guide med, for ellers havde vi aldrig fundet det. Lækker mad i en fart, de var vant til at betjene mange folk.
Det område vi kørte igennem bar tydeligt præg af en "bushfire", skovbrand, der havde hærget på øen i 2008. Da brændte 20 % af øen: 850 km2 og der var 850 mand der hjalp til med at bekæmpe flammerne og flere flyvemaskiner var indsat. Det var blevet grønt igen i bunden, men de nøgne stammer ragede op.
Efter at vi havde kørt igennem det afbrændte område stoppede vi på sydkysten ved "Remarkable Rocks". Det er kæmpestore formationer af kalksten fra istiden, som ligger HELT ude ved kysten med bølgernes skumsprøjt som nabo. Når man står ved disse sten føler man sig meget lille, både rent fysisk og i forhold til naturen, det skal opleves.
Det allersydligste punkt på øen, Admirals Arch, er en fantastisk naturoplevelse igen.
En stor koloni af New Zealandsk pelsssæler bor der på klipperne i den barske natur.
Vi så både voksne sæler og deres babyer, som er nødt til at blive på klipperne indtil de er 6 måneder, for inden da kan de ikke klare, at komme op af havet igen og bliver simpelthen spist af hajer. Disse sæler har en meget tæt pels: 60.000 hår for hver cm2 !!
Det solide gangbros-anlæg førte os helt ned i en grotte, hvor vi var meget tæt på sælerne. Så tæt at vi også fik stanken af dem!!!
Sidste stop i dag var på en tidligere farm som i dag bliver drevet som naturreservat, med ideelle forhold for de vilde dyr, uden hegn omkring. Der var alle de lokale dyr som: Wallabies, (de små kænguruer), de store kænguruer (Western Grey) og koalaer. Temperaturen idag var lige tilpas for os nordboerer, ca 22 -23 grader, og det var åbenbart også tilpas for de små kænguruer, for der var et par som fik lyst til sex med os som tilskuere.
Aftensmaden på hotellet bestod af lokal fanget fisk og lokal vin, det smagte dejligt ovenpå en dag fyldt med naturoplevelser af højeste karat.
