Skrevet af Anne-Grethe og Finn
Afgang fra hotellet i Warrnambool kl. 8:30 efter 2 nætter på dette sted. Vores tur i dag er lidt ændret i forhold til programmet.Slagteriet hvor vi skulle havde været på besøg på havde frabedt besøg af os da de troede vi måske var "spioner " så de kunne blive fri for besøget bestemte Lone og Steen.
De fik hurtigt arrangeret et nyt tiltag. Et besøg i en Nationalparken Tower Hill, hvor 2 aboriginere kom og viste og fortalte os forskellige ting om deres liv som urbefolkning.
Tower Hill er et gammelt vulkan- krater som er meget frodigt med spændende vegetation.Nationalparken er genplantet med ca 300.000 træer for at genskabe den oprindelige beplantning (havde tidligere været landbrugsområde).
Da vi ankom blev vi budt velkommen med en kop urte-the, ikke alle var lige begejstrede !!!!!!Aboriginerne viste og fortalte om de mange planter som de brugte og havde brugt til behandling af forskellige sygdomme.
Vi fik vist brug af boomerang og herefter kunne alle selv prøve, dog med forskelligt held.
Her i Tower Hills lever der Koaler i det fri, som efterhånden er et sjældent syn i Australien. Vi var heldige og fik set 3 koalaer, flere kænguruer og er emu med 3 unger. Der var også meget fint fugleliv bl.a var vi heldige at se en viftefugl (Fantail, navnet har den efter at den kan sprede vingerne som en vifte).
Sidst og ikke mindst blev "folk" lettede for penge i centret hvor der kunne købes souvenirer.
Fra Tower Hill kørte vi med udsigt ud over Sydhavet. Kysten bliver kaldt "skibsvragenes kyst" da der på dette sted er sunket mange skibe. Det var udpræget landbrugsland hvor vi så flere afgrøder bl.a kartoffelmarker og vinmarker.
Vi kørte mod Portland hvor vi skulle se på havnen. Der var det specielle ved havnen at den var privat . Her fra havnen udskibes der træ, aluminium og levende dyr.Det er den største havn i staten Victoria.Flis-udskibningen er bl.a det største i hele verden (hovedparten går til Japan).Træstammerne går mest til Kina. Eksporten af levende dyr går primært til Kina og Rusland til avl.
I parken i Portland spiser vi frokost i det grønne. Dejlige boller med forskelligt tilbehør. Sidst men ikke mindst ost til bollerne - i Australien spiser man ikke ost som derhjemme.
På vejen til Mount Gambier kørte vi ind i en ny stat fra Victoria til Syd-Australien, her måtte vi sætte uret en halv time tilbage. Desuden måtte vi efterlade vores frugtaffald, da man ikke tolererer, at frugt bringes ind i staten p.g.a smittefare fra frugtfluer.
Syd-Australien er den mest tørre del af Australien. I staten bor der kun 1,6 mill. heraf 1,25 mill. I Adelaide.
Vores næste besøg var hos en farmer Travis Telford som havde 2100 malkekøer hvis ydelse var på 9500 kg mælk (en meget høj ydelse i Australien, normal 5.500).
Han drev 2000 ha. (Heraf 200 ha. med majs og halvt selvforsynende med korn og en del lucerne). På gården havde han 18 ansatte inklusiv ham selv.
Køerne blev malket i karussel (50 af gangen) og de gav hver dag 67000 l. mælk.
Herefter kørte vi over og så hans foderblandeplads.
Foderblandingen bestod af:12kg tørstof i græs,1 kg lucernehø,4,5 kg hvede,1,5kg rapsskrå,1kg lupin,8-9 kg kolbemajs,200g.beskyttet fedt og 65g.urea.
På vejen til vores hotel i Mount Gambier var vi forbi Blue Lake - en 70 m. dyb vulkansø.Vi gik rundt på kanten af krateret og nød udsigten over den dybblå sø.
Vi ankom til vores hotel 18:30 og fik en 3-retters menu m. kaffe/the ovenpå.
Det var hvad vi havde at berette for dag.
Vi vil se frem til i morgen hvor vi skal til Kangaroo Island.
