fredag den 14. marts 2014

Fredag den 14. Marts 2014, Sydney

skrevet af Anne-Marie

Så en dag til fri disposition.Mange var oppe til morgenmad kl. 8. Der var lige et par enkelte der to chancen og sov længe.

Lone tog med Bent ud og så deres nye hus, så hun holdet en velfortjent fridag med Bent og hans kone. Vi andre begynde at udforske Sydney på egen hånd.

Mange tog turen hen over Harbour Bridge på gåben i det fine vejr, det var muligt at komme op i et af pylonerne, det kostede 13,00 AUD det syntes jeg ikke, at jeg ville betale for udsigten fra broen var udmærket. Vi hilste på en politimand der stod vagt deroppe ( man tager ikke nogen chancer ) og fortovet var buret inde med pigtråd øverst så der ikke er nogen som hopper ud fra broen.

Fra broen havde vi et fint kik på Queen Mary, verdens fjerdestørste krydstogtskib med 17 dæk dens længde er 345,03 meter, 41,14 meter bred og 72 meter høj og tage 2620 passagerer og en besætning på 1253, det var anløbet havnen i går aftes.

DSCI1162 SAM_0841 DSCN5786

Så gik turen op af George Streets og der blev handlet lidt, både musli og brød til gruppen men også lidt godt til mig selv. Dejligt at gå op af gaderne der er fuld af liv. Vi endte oppe ved Parlaments bygning, som havde 32 flag hængene flot foran.

Turen gik også i den botaniske have med masser af gamle store træer, det er ved at være sidst på sommeren, så der var ikke så mange blomster, men der var masser af fugle. Vi så også et par der blev viet i botanisk have med Harbour Bridge i baggrunden. Ellen og Helge så et andet par blive viet også i haven så det må være in.

Nogen fik også tid til at få vasket tøjet på vandrehjemmet.

Der var mange forskellige oplevelser fra en storby som summer af liv i sommervarmen.

kl. 17.30 mødtes vi med Lone og vi var 15 der gik over til operahuset for at spise aftensmad i en restaurant ved operahuset. Lone måtte lige op og få billetterne printet ud igen, da hun havde glemt dem ude ved Bent.

Vi fik en lækker laksesalat og ostetallerken.

Så var tiden kommet til at de 13 af os skulle gå ind og finde vores pladser. Hold da op vi sad på række 1 og 2 midtfor bedre pladser kunne ikke fåes.

Så begyndte forestillingen Tryllefløjten med flotte kostumer og en mega flot opsætning. I pausen gik vi ud og fik lidt og drikke med udsigten til Harbour Bridge. Vi var alle enige om, at det var en fantastisk oplevelse.

På vejen hjem til vandrehjemmet nød vi musikken og livet i den lune aften.

Godnat og tak for en endnu dejlig dag.