Skrevet af Ellen & Helge
Dagen startede med et dejligt morgenbord på hotel Sullivans i Perth.
Kl. 10.00 gik vi ”ombord” i den ventende bus, som denne dag vil bringe os rundt til 5 vingårde hvor vi skal smage på de ædle dråber, øl smagning og til sidst besøg på en chokoladefabrik. For om det ikke skulle være nok har Svend kaldt til ”Champagne” ved ”svømmepølen” kl. 19.15 i anledning af hans fødselsdag. Vi vil gerne ønske Svend tillykke.
- det kan kun blive endnu en god dag i rækken af store oplevelse i Australien.
Perth har 1,7 mio. indbyggere. Vi befinder os i et rigt område, dette på grund af indtægter fra bl.a. guld og olieforekomster. På vej til vinområdet Swan Vally kørte vi forbi Crown Casino, samt stedet hvor der opføres et nyt stadion med plads til 80.000 tilskuere.
I vinrådet er der 40 vingårde, hvoraf den ældste er fra 1829. Der er to store giganter samt 38 familiebrug. I området løber Swan River, som benyttes til vanding af markerne. Flere af vingårdene har marker uden for dette område. Det er de hvide druer, der trives bedst i området, dette på grund af den høje temperatur. Vinstokkene giver først et brugbart udbytte efter 4 til 5 år.
Forbrugerne i den sydlige del af Australien elsker de lidt sødere vine. I Westen Australia produceres kun 4 % af den samlede vinproduktion i Australien. Fordeling 30 % dyre/gode vine og 70 % konsumvine.
Mange af vingårdene ændrer bevist på smagsretningen fra år til år, dette for at give forbrugeren nye smagsoplevelser. Dette er modsat de fleste andre steder i Verden, hvor man tilstræber at give forbrugerne samme smagsindtryk år efter år.
Dagens første besøg var på den store vingård Sandalford. Her fik vi smagsprøver på diverse hvide og røde vine. Vingården høster 300.000 tons druer pr. år. Dette giver en årlig produktion på 72.000 flasker vin.
De bedste druer håndplukkes og lagres på nye egefade, øvrige høstes med maskine og lagres primært på ståltanke. Vinhuset eksporterer til Phillipsen Vine i Danmark. Herefter besøgte vi vingården Lancaster, som var en lille vingård. Her startede smagningen med Sparkling ”boblevin”, herefter hvide, røde og rosé (jordbærsmag), slutteligt en Portvin. Vingården havde få rækker med 76 år gamle vinstokke.
Den næste vingård Jane Brook. Denne vingård har været i familiens eje siden 1970.
Vi fik her diverse smagsprøver i rigelige mængder. Her produceres en Sparkling ”champagne” med 23 karat bladguld. I 2011 havde vingården en vin som kom på top 100 listen over de bedste vine.
Lunch blev indtaget i hyggelige omgivelser. Vi fik serveret en meget flot platte med diverse lækre specialiteter inkl. vin efter eget valg. Det fjerde besøg var på vingården Jarrah Ridge.
Ligeledes her fik vi diverse vine samt likør. Hertil serveredes diverse snaks. Denne vingård eksporterer vin til Kina. Sidste vingård vi besøgte var Windy Creek Estate, som er i 3. generations eje. Dette er en mindre vingård som producerer 33 forskellige vine. Her fik vi rig mulighed for at smage den form for Portvin som produceres i Australien. Ikke at forklejne den Australske Portvin, men den må ikke sammenlignes med den Portvin der produceres i Portugal.
Der er mange forhold som gør sig gældende i den difference der er mellem Australsk og Portugisisk Portvin, f.eks.: Jordbund, druetyper, temperatur og produktionsmetode. Der er kun Portvin fra Portugal der må markedsføres som Portvin eksternt.
Vingården Henley Park er danskejet, men ønsker ikke at åbne for besøg. Lone har flere gang forsøgt, men uden held.
Nu over til øl smagning på Elmars in the Valley. Bryggerit er et Micro bryggeri i tysk stil og er det største i distriktet. Vi kunne vælge mellem 3 forskellige øltyper. Hertil blev der serveret lidt pølse, ost samt snaks. Et meget populært sted i smukke omgivelser og med mange mennesker.
Slutteligt et besøg på chokoladefabrikken Cape Lavender. Et eldorado for en sød tand. Smagsprøver af hvid, lys og mørk chokoladeknapper samt frit valg af en chokoladetrøffel.
I tilstødende bygning var der et stort udvalg/smagsprøver af specialiteter som marmelader, chutney m.m. Den gode dag i skønne omgivelser fortsatte med Svends invitation til ”champagne” servering ved svømmepoolen.
Dagen sluttede med god mad på Hotellet.
Lidt generelt om vin i Australien
Det har aldrig været Guds vilje, at der skulle dyrkes vin i Australien. For det første ligger kontinentet for tæt på solen og det regner for lidt. Men måske værst af alt: Vorherre lod Englænderne opdage landet. Altså ingen rimelige eller naturlige betingelser for vin avl.
De første vinplanter kan spores tilbage i 1791. Men vi skal frem til 1950’erne før vi finder Australsk kvalitetsvin som vi kender i dag. Australien har ingen nationale druesorter, ej heller krydsninger. Australien har ikke nogle traditioner at leve op til – det er et nyt vinland.
I Australien produceres alle vintyper på en bred plette af druesorter. Der er således ingen regler om hvor hvilke druesorter må benyttes, hvordan de skal sammensættes, for at leve op til lokal lovgivning, som det kendes fra f. eks Frakrig, Italien og Spanien.
I dag har Australien alligevel fundet sin egen stil og har stor indflydelse på verdens vinscene.
Grundet det varme klima, er sol aldrig et problem.
De gjorde som franskmændene, fjernede bladene så druerne kunne få sol- det var ikke godt.
De første vine var næsten som marmelade.
Nu er de fleste vinstokke ikke bundet op som i Europa, men ”busket” for at beskytte druerne mod solen.
Nu høster man druerne i nattens ”kølighed” og helst en uge før druerne er fuldmodne. Herefter sættes druerne på køl inden de presses til druemost.
Faktisk er klimaet så stabilt, at de australske vine ligner hinanden så meget år efter år, at de fleste producenter ændre en lille smule på druesammensætningen, så forbrugerne ikke drikker den samme vin hvert år.
Der benyttes kommercielt omkring 130 druesorter i Australien.
De mest udbredte druesorter er:
Shiraz (rød) 25 %
Chardonnay (hvid) 18 %
Cabernet Sauvingnon (rød) 16 %
Merlot (rød) 6 %
Sémillon (hvid) 4 %
Sauvingnon Blanc 4 %
Pinot Noir (rød) 3 %
Riesling (hvid) 3 %
Granache (rød) 1 %
Mourvèdre (rød) 1 %
Der benyttes ofte en særlig blanding i Australien, kaldet GSM. Den består af Ganache, Shiraz og Murvèdre. Granache er den letteste af de tre druesorter. Den tilfører vinen varme, alkohol, frugt og tannin. Shiraz tilfører farve, rygrad og power. Medens Murvèdre står for elegance.
Australien er et stort land, hvor der dyrkes vin i alle regioner.
Lander opdeles i to zoner. Westen Australia, South Australia, Victoria og Tasmanien. Den anden zone dækker resten af Australien.
Der er en ”galning” som har plantet 2 hektar i området inde midt på øen.
- området eller vinmarken heder Chateau Hornsby.
- her produceres årets første vin (plukkes på slaget til det nye år)
- vinen heder naturligt nok: Early Red.
Klimaet i Australien betyder at man sjældent får en ”tyndbenet” vin.
Det er ikke ensbetydende med at man for enhver pris får et glas godt vin.
Druerne har nemt ved at blive overmodne med overvægt af sødme, der næsten kan virke kvalmende.
Australien er dog blevet meget bedre til at ”tæmme” denne sødme, dels ved at tilsætte kunstig vinsyre under første gæring.
Producenter
Der er flere end 2000 vinproducenter i Australien. De fleste er meget små producenter. Af de 2000 er flere end 1800 kommet til efter 1970. 94 % af den samlede druehøst kommer fra de 5 største producenter. Bl.a. Foster’s, Constallation, PernodnRichard
Historien
De første vinplanter blev bragt til Australien af admiral Arthur Phillip i 1788. Hans forsøg på at skabe vin på Australsk grund fejlede. Men vedvarende forsøg gav resultat og den første vin var til salg i 1822.
De første vinstokke blev i øvrigt plantet der hvor Utzons operahus ligger. Men vinstokkene trivedes ikke.
Man havde en formodning om, at det kunne skyldes vinpassernes engelske oprindelse.
Derfor bad man om med den næste flåde at få sendt et par franske straffefanger. De måtte kunne klarer denne sag. Uheldigvis var de fra Normandiet og derfor kun erfaring med æbletræer.
Det var først i 1823 man var klar til at sende vin til England. Den var tilsat en god sjat brandy for at kunne klarer sørejsen. - det passede englænderne godt – det kendte de fra Oporto.
