onsdag den 12. marts 2014

Onsdag den 12. Marts 2014, Sydney Wildlife

Skrevet af Visti og Karen

Efter fælles morgensang ( gav desværre kun 1 audollar trods en stor hat) gik vi om bord på den lokale "havnebus" og sejlede til Darling Harbour, et smukt område med adskillige højhuse og kun få fra ældre tid. I havneområdet var mange skibe, der kunne lejes til afholdelse af festligheder af enhver art. Ud til havnen boede mange OL deltagere i år 2000, mens selve sportsaktiviteterne foregik uden for Sydney. Efterfølgende er bygningerne anvendt til boliger og restauranter.

Dagens første besøg var i Sydney Wild Life. Et center, hvor især Australiens mest truede og farligste dyrearter kunne besigtiges. Der gøres en stor indsats for at forbedre dette, hvilket også er sket i et vist omfang bl.a. for den tasmanske djævel, hvor der i 1995 var ca. 250.000 men i 2012 kun ca. 5.000 pga en cancersygdom, som man nu er ved at have styr på med forventning om en stigning.

Der var i øvrigt sendt to stk. Til Zoo i Kbh. med kronprinsesse Marys mellemkomst. WildLife Centeret var opdelt i flere hovedgrupper. En var reptiler, hvor vi så pythonslanger af forskellig art, farve og farlighed og hvor størrelsen var 3 - 8,5m. Senere under besøget blev Ellen, Lisbeth, Torben og Egon fotograferet med en pythonslange mod betaling af 20 dollar i alt.

Af giftslanger så vi bla. To af de farligste, brun slange - godt 1m - og red/black - godt 2m - som i ny og næ, selv i større byer, trænger ind i folks haver.

DSCI1034 DSCI1035 DSCI1072

I samme område var der sumpskildpadder, træfrøer mv. Samt sommerfugle med mange farver, hvoraf helt " nye" sommerfugle blev sluppet ud under vores besøg. Fugle, herunder papegøjer af forskellig art og i smukke farver fløj ligeledes rundt i området.

Det åbne landskabs dyr. Her var forskellige kænguruarter med deres karakteristiske lange haler, små rock wallabies som bor i huler i klipperne. Der fandtes også den alm. Grå kænguru, som kan blive op til 2,3m. En af områdets truede dyrearter var cassowayerne, som kan blive 1,5 m høj - i familie med emuer og strudse - som ikke er særlig populær hos farmerne da de æder alt og er meget aggressive selv over for mennesker. I samme område så vi firben i alle farver og størrelser samt et gulligt pindsvin. Wild Life havde i et særligt område en saltvandskrokodille på ca.4,5m som blev fodret ca. Hver 3. Uge. Vi fik fortalt at saltvandskrokodiller hvert år dræber og lemlæster mennesker i Australien. De er meget farligere end ferskvandskrokodillerne. I samme område fandtes to varaner på henholdsvis 1/2 og 1 m.

DSCI1076 DSCN5562 DSCN5614

Besøget sluttede med at vi så fodring af to koalaer, som sover 18 - 20 timer i døgnet og lever 90% af eukalyptusblade, som det tager dem en rum tid at fordøje. Koalaen bliver normalt 10 - 11 år, men det er lykkedes at have en koala i fangenskab hos Wild Life i 18 år. Ungernes første mad er ikke modermælk, men afføring fra moderen for at ungen bedre kan klare sig mod fremtidige bakterier!

Der blev fotograferet på livet løs, da begge koalaer var særdeles aktive og Lone blev fotograferet med en af koalaerne.

Efter dette spændende besøg var der frokost i restauranten Slip Inn, hvor kronprins Frederik første gang mødte Mary under OL i år 2000. Der var etableret et royalt rum men dette blev benyttet som casino. I øvrigt har Lone sponsoreret et nyt dansk flag til stedet, ligesom der på muren er opsat et flot tavle, der fortæller om deres første mødested både på engelsk og dansk.

I øvrigt en god frokost der bestod af nachos og tacos med forskelligt fyld.

Eftermiddagens besøg var hos Sydney Sea-Life Aquarium, som er et flot center, der viser Australiens mangfoldige dyreliv i havet incl. Coralrev fra Great Barrier Reef som i øvrigt havde sin egen afdeling med bløde og hårde koraller samt fisk i alle farver og adskillige søanemoner.

I akvariet gik vi ca. 5 m under havets overflade i tre tunneller og oplevede her mange af Australiens op mod 5000 fisk, hajer mv. Der var et enkelt bassin med ferskvandsfisk fra Australiens floder og søer. Det blev også til gensyn med den store fisk snapper som vi havde set nogle dage forinden, da vi var på havet ved Coral Bay og kom i land hvor snapperen havde gemt sig under en båd.

Under selve gennemgangen af SeaLifeAkvariet fik vi set mange af de smukt farvede fiskearter, såvel store som små, men især flere hajarter og rokker i forskellige størrelser vakte stor interesse i de tre tunneler, hvor vi tæt på kunne følge bla. Tigerhajen, savtakhajen og den hvide haj, som i øvrigt kan blive op til 6,5 m og er farlig for mennesker der bader ved strandene. Der fandtes også store og mindre rokkearter, bla. Den store Stingray, som dræbte Steeve Irwing. Vi oplevede hajer, rokker og fisk blive fodret, ligesom søkoen, som skulle fodres hver 15. Min hele døgnet med salat, som blev sænket ned i stålrammer. I et særligt bassin så vi forskellige arter af søheste, hvor det er karakteristisk at det er hannen der tager sig af de nyfødte unger.

En rigtig god oplevelse, hvor det er vanskeligt at få alle detaljer af oplevelserne med. Derefter gik turen hjem til Sydney Harbour, hvor vi havde fri til kl.19.30 hvorefter vi samledes og nød en god middag bestående af en forret, bruschetta, og en dejlig fiskeret og sluttede med en portion is og kaffe.