fredag den 7. marts 2014

Fredag den 7. Marts 2014, Coral Bay

Skrevet af Lisbeth

Vi startede dagen med dejlig morgenmad kl. 07.30. Idag skal vi på Marine Eco Tour. Vi skal se om vi kan spotte hval-hajer & Manta Rays(djævlerokker) .

Vi mødtes kl. 08.30 og kørte i en lille bus længere op ad Coral Bay bugten. Båden vi skulle sejle med var større denne gang og godt indrettet.

Personalet var enormt søde og hjælpsomme. Vi tog ud på vandet ud mod revet og startede med en prøve snorkling. Nogle fik hjælp og andre klarede sig selv.

Vi var 18 der tog afsted af gruppen og 12 snorklede. Vi så nogle spændende koraler i brune, blå, gule og grønne nuancer. Der var mange forskellige fisk i mange farver. Vi var så heldige at se havskildpadder og små hajer(white tipped) ved første dyk(snorkel).

IMG_1233 IMG_1234 IMG_1199

Næste dyk skulle forberedes ved først at spotte Manta Rays (Djævle-rokker) med fly dernæst hoppede guiden i, når hun gjorde tegn hoppede de næste hurtigt i vandet (som pingviner). Vi var så heldige alle at se flere Manta Rays og svømme med dem. Flere var i op til 3 ture - det var en kanon oplevelse. Sidste tur i vandet var vi kun 7 som snorklede en lang tur modstrøms til revet gennem en lille kanal. Det var en spændende oplevelse her så vi reef-sharks(rev-hajer & skildpadder) og igen super flotte koraler og fisk. Det var en spændende oplevelse også at se guiderne dykke ned for at tage billeder. Det sidste dyk krævede lidt mere svømning pga strømmen.

Om bord blev vi rigtig forkælet med kaffe, kage, dejlig frokost, frugt og drikke.

Da vi kom ind med båden sang vi vores morgensang og sagde guiderne tak for en dejlig dag og de gjorde alt for at give os gode oplevelser med hjem. (der var 3 guider og 2 captains)

Resten af dagen nød vi i omgivelsern og så de billeder der var blevet taget under turen. Vi sluttede aftenen af med et super lækkert måltid med alt godt fra havet( hummer, muslinger, barramundi og rejer på en jasmin ris bund )