tirsdag den 18. marts 2014

Tirsdag den 18. Marts 2014, Kings Canyon

Skrevet af Bente og Svend

Varmen mødte os også denne dag, hvor vi skulle vandre i Kings Canyon. Modtrækket mod varmen var tidlig opståen,tidlig morgenmad og afsted før solen stod op. Klokken cirka 7.00 vandrede vi, hvert individ medbragte 3 liter vand, hvilket var det officielle krav.

Gruppen delte sig. Det ene hold steg op til toppen af Kings Canyon og vandrede hele vejen rundt, altså en rundtur på ca. 8 km. Det var spændende at se ned i Kings Canyon med de bratte vægge og farvespillet fra solen. Vi mødte en løber som begyndte på sin 2. Tur da vi gik ud af området.

Det andet hold travede i bunden frem og tilbage samme vej. Det var meget tørt, og flodlejet var helt udtørret. I tørken levede alligevel myrer, firben og flotte røde edderkopper.

IMG_1777 IMG_2405 SAM_0971

Varmen gjorde at Kings Canyon blev lukket for vandre ture da vi gik ud af Kings Canyon.

Klokken 10.30 forlod vi Canyonen, fulgt på vej af fluer og varmen.

Så gik turen hjem til til teltlejren til et hurtig bad og derefter frokost i det store telt. Bussen blev pakket og kursen blev sat mod Alice Spring.

Vi stoppede ved en større ranch/cafeteria,Kings Creek Station hvor aboriginies søgte at sælge os kranse mm. Ejeren af denne ranch var kendt for uddannelsesprogrammer for børn fra bushen. Vi så en film om dette projekt. Det koster 40.000 aud for hvert barn at sende abriginies børn på kost skole om året. Der er 11 børn i denne gode ordning pt.

DSCI0331 DSCI0352 IMG_2463

Bussen ville ikke starte så den skulle lige lades op, så der blev lige lidt mere tid ved Ranchen. Der kom en abriginies familie ind for at handle ind. De holdte i en bil, hvor der var plads til en ged sammen med moderen og 3 børn på ladet. Gruppen gav børnene en is og donerede aftensmaden til familien på 14 personer som de kunne få med hjem. Frisk kylling, grønsager og kartofler.

Bussen var så klar og turen forsatte mod Alice Spring.
Det var en lang tur, hvor der var mega langt mellem postkasserne. Det var meget fantastisk at se de store vidder, dette land kunne vise. Omkring kl. 7.30 var vi ved Alice Spring og blev indkvarteret på et motel med fine værelser.

Vi nåede lige at se de små kænguruer komme og blive fodret inden vi selv skulle ind og spise.

Tak for en god lang dag. Godnat