onsdag den 22. juli 2015

Onsdag den 22. Juli 2015, Østfjordene

Skrevet af Nini og Marianne

Kl. 8.35 var vi klar til afgang med et nyt forhjul. Vi startede dagen i regnvejr med både morgensang og fødselsdagssang for Svend Erik. Efter en lille time ad A 1, lavede vi et "japanerstop" ved Gödafoss = gudevandfaldet. Det var her gudestøtterne blev smidt i vandet år 1000, da islændingene gik fra hedenskab til kristendom, besluttet på Altinget.

P1020734 P1020743IMG_4170

Kl. 10.30 var der kaffe- og  tissepause ved supermarkedet i Myvatn. Derfra gik det videre ind over ørkenen i 600-700 meters højde. Her er kun to gårde tilbage. Vi fik historien om kineseren, der ville købe den ene. Det er også her Laxness' roman "Frie mænd" (1934) udspiller sig.

Vi kørte forbi fjeldet med 50 km tunnel - til vand! Det driver et kraftværk, som bruges til aluminiumsproduktion. Kl. 12.45 nåede vi Egilsstadir, hovedstaden i Østlandet. Efter endnu en tissepause og besøg i Netto, samt en kop kaffe, kørte vi videre forbi Islands største skov - 750 km2. Her laver man forsøg med forskellige træsorter. Vi fulgte nu vej 92 fra Egilsstadir til Reydarfjordur. Derefter vej 96 langs fjorden og gennem en 6 km lang tunnel. Det var på disse kanten, at "Karitas" boede som ung. Det er også et geologisk smørhul. Køreturen langs de østislandske fjorde er meget smuk , især i klart vejr som i dag. Der er få fastboende, så der er langt mellem skolerne. Børnene kommer oftest på kostskole fra 6. klasse. Det koster ca. 15.000 d.kr. om året incl. sport, vask og kost. Sulten begyndte at gnave og kl. 14.30 nåede vi cafe Margret i Breidalsvik. Her fik vi lækker plukfisk. Efter en lille time gik det videre ad hovedvej 1. Den kan være spærret pga. storm over 30 s/m, men vi slap heldigvis igennem.

IMG_4172 IMG_4165 IMG_4163

I Djupivo gur, som har været beb oet siden 1589, er befolkningen synske. Det skyldes måske de høje bjerge på over 1000 meter. Lige udenfor på øen Papey lever 36.000 søpapegøjer og andre havfugle. I byen så vi også en flot stensamling, samlet i området af en meget entusiastisk mand. Da vi kom ned på havnen, så vi to både komme ind og losse dagens fangst. Der kan fanges 100.000 regnbueørreder i de 18 net pr. dag!

P1020755 P1020762P1020765

I næste  bugt så vi  masser af san gsvaner med "svanslinger". Køreturen føltes ikke så lang, da Fridrik underholdt med sine oplevelser, som rejsende specialist fra Reykjavik.

Efter et kort fotostop nåede vi frem til vores smukt beliggende hotel tæt på byen Höfn.

Vi havde da været godt 10 timer undervejs. På hotellet sluttede dagen med en lækker buffet og endnu en fødselsdagssang.