søndag den 19. juli 2015

Søndag den 19. Juli 2015, Hvalsafari

Skrevet af Else og Hans Amlund

Søndag morgen startede med lækker morgenmad på Guesthouse Skjaldervik, der var masser af friskbagt brød, juice og kaffe.

De, som skulle med på hvalsafari skulle være klar til afgang kl 8.30.

På vej til Hauganes,så vi at der var faldet lidt "nysne". Vi skulle være klar til at sejle ud kl 9.30 iført vore "vesterhavs habitter". Vi fik set rigtig mange pukkelhvaler. En rigtig god oplevelse. En pukkelhval kan blive ca 19 m lang og veje ca 40 tons. Det var kun "herrer hvaler" vi så. De er nede ca 3-4 min og så kommer de op for at trække luft og slår så med halen. Et virkeligt flot syn. Vi så også Mallemukker og søpapegøjer Da vi kom i land, var Fridrik kommet med de sidste rejsekammerater.

IMG_3910 IMG_3943 P1010327

Vi fik derefter en rundvisning på Ekta fiskefabrik. Vi så hvordan torsken blev forarbejdet, fra den kom til fabrikken og til forsendelse til Spanien, Frankrig & Italien.

Først ligger fisken nogle dage i vand og derefter 4 måneder i saltlage inden den bliver færdigpakket. Fabrikken har planer om at producere kongekrabber, så dem kan Lone smage næste år.

Så gik vi til deres restaurant for at spise fiskesuppe, en rigtig god suppe.

Vi entrede bussen for at køre til Akureyri, hvor vi skal sove de næste to nætter.

Havde en byrundtur inden vi kom til hotellet. Vi fik en kop kaffe og derefter tid til shopping, inden vi skulle ha aftensmad.