onsdag den 1. juli 2015

Tirsdag den 30. Juni 2015, Moraine Lake og Lake Louise

Skrevet af Marianne og Niels 

Tillykke med fødselsdagen Bjarne!
Lige til venstre for vores hotel har vi udsigt til bjergene: De tre Søstre - "tro, håb og kærlighed".
Det må være det bedste udgangspunkt for vores tur i dag.

Vi kører kun få hundrede meter, da Joe standser bussen, og Lone henter Tim Hortons kaffe om bord, uhm! Vi har Pat og Jens med her i Canada, så det er dejligt med "lokale guider".

Morgensang, så vi får godt vejr.

Jens starter med at præsentere sig selv, Canada og provinsen Alberta. Se også hans udleverede selvskrevne sider med info. Vi kører blandt ca. 3000m høje bjerge. Vi kører på Transcanada Highway. Herfra kan vi se flere karakteristiske bjerge: Mt. Cascade, Mt. Rondle (vises tit på postkort), Mt. Castle og det højeste bjerg i dette område, Mt. Temple, der er 3700 m. Også Mt. Bable.(babelstårnet) og De ti Tinder. Der er her til morgen 14*-15* udenfor.

IMG_8295 IMG_8313 IMG_1499

Efter ca. 1 times kørsel gennem det meget flotte landskab, når vi til Moraine Lake. (Også vist på gamle 20 Dollar sedler). På vejen ser vi mange blomster, bl.a. indian paintbrush, der findes i forskellige farver fra gul, orange til rød alt afhængig af jordbundsforholdene. Opholdet ved Lake Moraine blev helt fantastisk. Her var SÅ smukt. Og vi fik taget en masse fine fotos oppe fra udsigtspunktet med vue over søen til bjergene med de ti tinder.

Fødselsdagssang for Bjarne og Tim Hortons kaffen. Derpå kørte vi videre til Lake Louise med et enkelt fotostop undervejs. Under køreturen prøvede vi at spotte evt. bjørne. Desværre :-( Hvis man gerne vil se bjørne, kan man på internettet gå ind på "Bears in the Mountainbike National Parks".

 DSC04434 IMG_8361 DSC04445

Lake Louise var et andet MEGET flot sted. Nok den mest berømte og mest fotograferede sø i Canada. Om den er smukkere og mere fantastisk beliggende end Lake Moraine må være op til den enkelte.
Lake Louise ligger ved foden af Mt. Victoria i provinsen Alberta - det hele opkaldt efter den engelske prinsesse Louise Alberta og henses mor Dronning Victoria.
Fra Lake Louise kører vi op til gondolerne, som vi skal op med. Inden er der dog lækker frokostbuffet på Lodge of Ten Peaks.

Så med gondolerne, helst de åbne. Vi tog hele vejen op og delte os i tre. Nogle gik den ene vej, andre nød den fine udsigt med en kop kaffe til. Den sidste gruppe gik helt op på toppen, hvorfra man kunne se ned på den anden side af bjerget. Man kunne også se Skoki Lodge, hvor William og Kate havde tilbragt noget af deres bryllupsrejse. I det hele taget var her en flot udsigt, men meget stejlt visse steder for at nå derop.

IMG_8380 IMG_8394 IMG_1644

Til sidst mødtes vi alle igen for at tage tilbage med gondolerne.
HOV!!  "Der er en BJØRN!" Og alle nåede at se og få billeder og video af grizzly'en. Super!

Da vi kørte med gondolerne ned, fik vi endnu et kig på bjørnen lige under os :-)
Fra Lodge of Ten Peaks kørte vi til Banff, hvor vi skulle spise aftensmad på Banff Park Lodge. Super menu og endnu en fødselsdagssang og -kage til Bjarne.

Tilbage til vores hotel efter endnu en rigtig god dag.