Skrevet af Birte.
Motoren kører, hjulene snurrer og vi er startet på en ny og dejlig dag. Lidt våd som sædvanligt, men vi har lært at sige "pyt". Vi har overnattet første nat i Laugar og er på vej mod Erik den Rødes fødested Eriksstadir.
Det blev et helt fantastisk "sidespring" - Solvej fortalte sjovt og levende om Erik den Røde og hans søn Leif den Lykkelige. De er eksempler på hvordan historien gentager sig! Erik kom til Island med sin far forvist fra Norge, Erik blev dømt fredløs i Island og lokkede en del af sine venner til det "Grønne land" som han og Thorhildur havde fundet i det sydlige Grønland.
Det blev Leif's held, at Erik faldt af hesten og brækkede skulderen, før de tog ud på det togt der endte i Baffinsbugten. Således fik Leif æren for at have fundet Vinlandet!
Så han VAR den første - også før "Pizzamanden" som Solvej kaldte Christoffer Columbus! :o)) Leif forsøgte at blive venner med indianerne, - men var ved at forgive dem med skyr og mjød, som indianernes maver absolut ikke kunne tåle. Indianerne troede at de ville forgifte dem, så de få vikinger måtte vige for de mange indfødte!
Så er vi på vej ud på Snæfellsness. Lone fortæller lidt om de fugle vi højst sandsynligt vil møde på vores tur i dag. Vi fik nogle anekdoter om både Terner og Ravnen, - den sidste har en stor plads i den nordiske mytologi.
Nobelprisvinderen Halldor Laxness har også taget afsæt til flere af sine romaner i området her! Lone fortæller og læser op om fiskeriet i området, og de problemer der har været for dette erhverv! Fiskeriet og indtjeningen for islændingene er stagneret meget i de senere år!
Vi er på vej til Eldborg og kører på en meget dårlig vej, hvor skidtet flyver os om ørerne! Så nu bliver vi snart sat til vaske vinduer! Ja, ja, ja....nu holder vi på et sted med vand tæt på begge sider. Et hold frivillige "danner kæde" - og SÅ vasker Fridrik vinduer! Den mand er et simpelthen et unikum. Han har virkelig mange talenter.
Ved Eldborg ligger et meget smukt vulkankrater, hvor Lone før har vandret op til med sine gæster. Turen tager mindst 3 timer, og man skal kravle med reb det sidste stykke. Det gør vi ikke i dag!! Fridrik fortæller også om dette geologisk spændende område. Her findes underjordiske grotter, - men de er for farlige at besøge for almindelige turister. Han har også engang mødt et spøgelse her!
Vi søger efter et sted at holde vores frokostpause. Det blev et fint frokostbord -general Lone fik stablet på benene i en flyvende fart. Vi fik lov til at låne en gavl at stå i ly af på en ridefarm i Snorrastadir. Synnøve ved at der er langt til næste toiletstop...så vi får besked på at "vride den godt af" på toilettet her!
Nu venter Bjarnahøfn forude. Her har Lone en hemmelig kæreste Hilbrandur, som vi er spændt på at møde! Undervejs underholder Fridrik med nogle MEGET morsomme historier fra sine unge dage, om hvordan man holdt "kulturelle danseballer" i forsamlingshusene.
Ankommet til Bjarnahøfn viser Hildebrandur's søn os det lille, fine museum - og fortæller alt om hvordan man fra gammel tid og helt op til nutiden behandler Grønlandshajen. Det er en langsommelig proces som tager flere måneder for at fjerne den ammoniak, som gør hajen giftig i frisk tilstand. Vi fik også en smagsprøve sammen med sødt, islandsk rugbrød - og efter min mening smagte det ikke dårligt!
Museet indeholdt også meget gammelt husgeråd og gamle traktorer og landbrugsmaskiner. Vi så også de specielle islandske høns - heste med 2 små føl.
Endelig kom Hildebrandur hjem, og Lone blev glad! Han viste os den lille, gamle, private kirke. Der var en spændende historie om den meget gamle altertavle - som kirken havde fået foræret af hollandske søfolk der overlevede et skibbrud.
Kirkesølvet havde også en fin historie - oblatæsken lavet af en sølvsmed i Danmark, og en meget, meget gammel alterkalk - måske kommet til kirken med en irsk prinsesse.
Så gik det videre mod Stykkisholmur, hvor vi ganske kort besøgte den moderne men flotte kirke, før vi tog ud på dagens sejltur ud for at kigge på fugle.
Hvis vi ikke har været heldige med vejret, så var vi det i hvert fald med sejlturen på Breidafjord! Stille og roligt vejr, masser af for forskellige fugle - ifølge Synnøve en af de bedste ture hun har haft. Tidevandet skifter hver 6. time med 5-6 meters forskel.
Ved den første ø så vi rigtig mange af de små nuttede søpapegøjer. De bor altid øverst fordi de bygger rede i græsset, og er lidt fine på den med 2-værelses lejligheder :o) Riderne klamrer sig til klippesiderne og de små unger trykker sig godt ind mod væggen - men det sker også at nogle falder ned. Edderfugle var der også en del af, og af Skarvene en pæn koloni, som var meget fotogene. Et par enkelte Mallemukker så vi også ligge på reden.
Vi sejlede videre til Isbjørneøen som havde fået en stor revne, da en rasende troldkælling engang kastede en kæmpestor sten fra Helgafjeld. Her så vi også Havterner og Finn og John spottede også et par Alke.
Så blev trawlet sat ud, og efter 5 minutter hevet op med alle havets frugter! De unge medarbejdere, Fridrik og Lone åbnede kammuslinger og søpindsvin en masse!
Med hvidvin, soja, wasabi og ingefær til blev det et gourmet måltid for de fleste af os. Enkelte betakkede sig, men jeg synes det var lækkert, - og en helt utrolig oplevelse. Det var forretten til den fine buffet som blev serveret lidt senere, mens skibet lå helt stille med slukket motor.
Vi kom forbi flere forskellige typer af basaltklipper - nogen stod som stablede pandekager og dannede brede spalter. Her hængte man tidligere forbrydere med en snor om halsen og et brædt i den anden ende, som satte sig på tværs af revnerne!
Før stævnen blev vendt hjemad, sejlede vi lige ind i bugten mellem de to øer, hvor Erik den Røde gemte sig før han stak til Grønland. Således blev ringen sluttet på en utrolig oplevelsesrig dag.
