torsdag den 24. juli 2014

Torsdag den 24. Juli 2014, Med pigsko på Skaftafell

skrevet af Ingrid & Kristen

Godmorgen, vi er alle samlet i bussen efter en regnfuld nat, men nu er solen på vej. Vi kan se gletsjertungerne fra Vatnajøkull, den største i Europa. De er temmelige mørke pga. vulkansk aske. Isen er mellem 650 m og 1 km tyk.

Vi kører nu på hovedvej 1 mod Jøkulsårlóg til Skaftafell, hvor vi planlægger at spise frokost.

Efter at Lone har orienteret om dagen fortsætter der en stemme: "God morgen, det er chaufføren." Mikrofonen virkede ikke helt så nu synger vi morgensang. Landskabet er temmelig flat men omgivet af flotte fjelde.

Her er store vandmasser, gletsjerelvene. Der er bygget stabile broer, så nu er det fremkommelig. I gamle dage måtte folk køre/ride helt op til gletchernetungerne for at komme videre.

Nu virker mikrofonen og Fridrik fortæller om området og historier, som har udspillet sig her. Mange film er indspillet her i Island, og Fridrik havde fået en opgave at køre rundt med kameraholdet og statister. Statisterne var hentet i Afganistan og fløjet til Island sammen med geder og høns. Han synes det var en morsom opgave og at få indsigt i Holyvood kulturen.

Vi er på vej til Gletsjerlagunen, hvor vi skal sejle. Lagunen er 160 m dyb i gennemsnit. Her var isbjergeformationer i alle afskygninger. En lille sæl havde interesse i at se hvad vi lavede, så det var morsomt at opleve.

IMG_0600 DSC_0801 P1060512

Isen har forskellige farver. Den klare is er den der er vendt senest. Den blå indeholder lufthuller og vand, deraf de blå farve. Det mørke er farvet af aske og sand fra vulkanen. Isen er omkring 600 til 1000 år gammel. Mens vi sejlede rundt i et amfibiekøretøj, dvs at båden både kunne køre og sejle, hørte vi om dengang da James Bond filmen, Die another day, blev lavet. Netop på dette sted har James Bond suset rund på isen i sportsvognen.

IMG_0806 IMG_0631 IMG_0633

Så var det frokosttid, og det lavede vi selv. Havde lånt et fællesrum på campingpladsen i Skaftafjell.

Nu går turen til Vatnajøkulls gletcherenarm, glacieren, og vi kører tilbage for at bestige denne.

Vi blev mødt at vores guider, og fik intro i at gå på gletsjeren og hvordan vi skulle tage vores pigsko på. Så går det derudaf. Først uden pigskoene på et underlag af sand, sten og muld - aflejringer fra gletsjeren, men der var is neden under. Dernæst ved den synlige isgrænse tog vi skoene på og vovede os ud på isen. Det var lettere end først tænkt. Guiden fortalte, at isens højde mindskedes med 6 m pr år og trak sig 60 m tilbage hvert år. Så kom vi til en "moulin" eller "mølle". Den er opstået ved at sten har lagt sig på isen, blevet opvarmet af solen og derved boret sig ned i isen. Når vandet løber ned over gletsjeren samler det sig og løber rundt om stenen - deraf mølle navnet. Med tiden bliver "moulinen" større og større og dybere. Vi så en med en diameter på 2 m og 10 -12 m dyb. Denne "moulin" kan være mere eller mindre fyldt med smeltevand.

DSC_0831 P1060574 P1060580

Og så er der gletsjermusene. De er opstået ved at sten fra fjeldvæggene er revet med af isen, og på et mere vandret stykke er blevet liggende. Først er der groet mos på den ene side og pga. bevægelser i isen er de trillet om på den anden side og mosset har fastholdt sit greb om stenen, som nu er komplet mosbegroet. Denne process tager mellem 60 og 80 år.

Denne fantastiske tur er nu slut og vi går ned af glasieren mod bussen.

Vi kører nu mod Vik, helt ude hvor gletsjeren engang har gået til, ligger hovedvej 1.

På den ene side er kan Vatnajøkull ses og på den anden side vejen se et stykke der har været oversvømmet af elvene fra Vatnajøkull. Det var et meget øde stykke vej. Fridrik fortalte at det blev kaldt ørkenen. Vejen havde været ødelagt af oversvømmelser forårsaget af smeltning af gletsjeren, men er nu bygget op igen. For at vandet kunne komme væk havde islændinge bygget en bro, den længste på Island.

Efter en times kørsel kom vi til Kirkjubæjarklaustur. En by hvor der havde ligget et nonnekloster. Mange af byens og områdets navne var opkaldt efter dette, f.eks. søstrespringvandet.

Mens vi kører her på et ensomt stykke vej fortæller Fridrik historier. I dag var den meget morsom, og hele bussen skreg af grin.

Endelig efter et par timers kørsel ankom vi til vores hotel i Vik. Der var lige tid til at få et bad.
Dagen sluttede med en dejlig menu: Kvansuppe, Stegt laks med kartofler, sauce og salat samt en kage med is.