lørdag den 19. juli 2014

Lørdag den 19. Juli 2014, Glaumbær Tørvegård

skrevet af Tove og Erik Kragh

Efter lidt genvordigheder med en lås til det hemmelige rum (ølrummet) i bussen starter vi fra Edda hotellet i Laugar. Vi kom afsted kl 8.30 for at køre mod Hvammstangi i Nordlandet. Traditionen tro startede vores chauffør Friderik med endnu en portion af de Islandske eventyr . Efter en tur på ca 75 km, når vi til Hvammstangi . Her besøger vi keramikeren og kunstneren Greta, som har et stort navn i Island. Købelysten er stor, og vi havde igen en af Islands pragtfulde naturområder med fjorden i forgrunden og sneen i baggrunden. Da vi kører fra Greta, møder vi en gruppe heste så flot langs vejen , som blev drevet til en anden græsmark.

P1060005 DSC00772 DSC00776

Vores tur går nu mod Glaumbær for at se en tørvegård og en kirke. I Glaumbær fik vi et stykke rugbrød med lam og et stykke Islandsk franskbrød med laks. Der blev sluttet af med kaffe og pandekager samt klejner.

Nu skulle der ses på tørvegård og kirke , som begge var store oplevelser.

Vi fik så lidt af et sidespring , idet vores bus tabte pusten og måtte repareres. Men vi fik kirkeasyl og en fortælling om Adventure - rejser, samt en ekstra kop kaffe. efter to timers forsinkelse fortsatte turen til Akureyri, hvor vore værelser ventede hos Hotel Skjaldavik. Vi fik en dejlig aftensmad: gættesuppe, lammefilet med tilbehør samt Ice of fire dessert.