Skrevet af Stine og Gunnar
I dag er det vores sidste dag i Island. Vi skal samtidig tage afsked med det smukke, grønne sydland.
Efter dejlig morgenmad satte vi kursen mod fjeldet Dyrholaey ved Vik. Undervejs fortalte Fridrik om islandsk politik samt skiftende regeringer. Ved Dyrholaey findes 120 meter høje, flotte klippeformationer samt en mindre koloni af søpapegøjer. Desværre var de fleste søpapegøjer på havet i dag, og deres huller på klippen var tomme. Vi så endvidere enkelte mallemukker, havterner, lomvier og tejster. Fuglemængden afhænger af tobisbestanden.
Turen gik nu videre til det flotte vandfald Skogarfoss (ca. 60 meter), der ligger i smukke, grønne omgivelser. Vi sang vores morgensang foran vandfaldet. Nogle gik de 419 trin til toppen af faldet.
Derefter besøgte vi bonden Olafur på gården Dorvaldseyri, som ligger nabo til vulkanen Eyjafjallajøkul. Vulkanen gik i udbrud den 10. april 2010 efter at have rumlet et par måneder. Den udspyede 500 tons aske pr sekund, som lagde sig i et 4-5 cm tykt lag over et kæmpe område, og de omkringboende familier blev evakueret efter en forudbestemt redningsplan. De måtte forlade 200 dyr i stalden. En dag senere kunne de i mørke efter askeskyen komme tilbage med specialkøretøj med gps for at fodre dyrene, der alle var uskadte. Oprydningen gik i gang, og der blev kørt 400 tons aske væk fra ejendommen. Få måneder senere var markerne igen grønne. 63.000 flyafgange blev aflyst på grund af askeskyen. Fridrik fortalte, at man på Island har en forsikring mod vulkanudbrud i lighed med den danske stormflodsforsikring.
Olafurs landbrug er meget alsidigt og fremsynet. Han beskæftiger sig med følgende:
Kvægdrift med 60 køer og automatisk malkningsanlæg.
Tørring af kvan til medicin mod kræft, hukommelsestab og halslidelser.
Dyrkning af byg til mel.
Fremstilling af rapspiller, rapsolie samt biobrændstof.
Ejendommen har eget el-og vandværk (koldt og varmt vand).
Vi spiste medbragt frokost i Olafurs traktormuseum på gården.
Derefter besøgte vi Eyjafjallajøkull Visitor Center, hvor vi så en video om vulkanudbruddet, evakueringen, tiden efter udbruddet og frem til dagen idag. Olafur fik sat i værk, at der før, under og efter udbruddet blev optaget en videofilm, som i dag kan købes i centret.
Ved femtiden blev vi indkvarteret på et hotel nær Keflavik lufthavn, og derefter skulle vi i Den blå Lagune, hvor vi fik en foryngelseskur på en time inden vores afskedsmiddag - en gourmetmiddag med laks, lam og skyr - igen typisk islandsk. Efter middagen havde vi fællessang med Fridrik på guitar og Folmer på harmonika. Lene havde digtet en sang til lejligheden, Birgit havde skrevet nogle vers og Ole lærte os at synge mange forskellige tekster på salmen: "Jeg bærer med smil min byrde". Anne Marie og Niels Aage vandt konkurrencen om det bedste gæt på antal kørte km. Der blev takket fra alle sider for en fantastisk rundrejse på Island. Og således blev ringen sluttet.
Vi fik et par timers søvn, inden vi tidligt lørdag morgen startede hjemrejsen til Billund - mange oplevelser rigere.
Kære guider: Lone, Synnøve og Fridrik,
Snart er Islandsturen til ende,
Ja, det må vi i dag erkende.
Turen har været bare perfekt,
humøret hos jer har været så kækt.
Meget om Island, dets natur og historie I ved.
I fortæller, fortæller – ja, hele dagen fortæller,
Så slå ørerne ud, derom det jo gælder.
Om gejsere, vulkaner, lava, gletshere, bjerge, dale og klipper - megen viden vi får.
I som leksikoner rundt jo går.
Om fugle, hvaler, fisk og naturen med alle dens farver:
Ja, se nu der kl. 1, nej også kl.3, det nu sker.
Og kirker så flotte, store og små, vi besøger.
Lone og Fridrik fortæller, mens vi dem beser,
Synnøve så flot dem supplerer.
Frokost i det fri, I også gør klar.
Vore ”mødre” er med, hvor er det dog rar.
Lidt regn, hvad gør det? – Vores sang blot vi synger: Dagen er din,
En ny dag begynder.
Fridrik –” Godmorgen, det chaufføren” med charmerende islandsk jargon.
Han kører os rundt i smadder og skidt,
Men bussen ved fælles hjælp vasket i en elv vi fik.
De islandske sagaer og sagn – han fortæller - flere i træk.
Sidst på dagen historierne bliver lidt fræk.
” ja , ved I nu hvad? – Nu skal I bare høre”,
Mange islændinge ” på hovedet går”.
Fridriks hans måde at fortælle på, - hans humor os når.
Der også bli`r tid til sidespring, –
Ja, vi kigger os rigtig omkring.
Ud og ind ad bilen – det gør ingenting,
for kroppen vi må holde i sving. –
Snakket med hverandre, vi alle jo har,
det er så dejligt og rar.
Hjælpsomhed blandt hele flokken, jeg da også nævne må,
Så alt det hele lettere for alle kan gå,
Ja, det har vi skønnet jo på.
Ja, hips, hips, kanariefugl – nu er det slut. Vore 3 guider skal ha en salut.
