mandag den 21. juli 2014

Mandag den 21. Juli 2014, Hvalsafari

Skrevet af Nina & Jens

Alle var klar i bussen kl. 08.30 men der var også givet et par "gule kort" tidligere på turen. Vejret var overskyet men tegn på at solen ville bryde igennem i løbet af formiddagen.Vi startede fra hotel Edda i Akureyi og kører igennem byen og snart lyder det i højtaleren "godmorgen - det er chaufføren" og vores chauffør Fridrik fortæller på levende vis hvad vi ser igennem byen.

Lone tager over og fortæller, at vi skal starte dagens program med hvalsafari og fortæller om hvalfangst op gennem tiderne. Vi kører langs Eyjafjordur gennem landbrugsområder og ser typiske Islandske landbrug.

IMG_0560 IMG_0466 IMG_0481

Vi når frem til en lille havn, hvor båden - en tidligere fiskekutter - venter på os og alle bliver udstyret med "Harboørehabitter" og går ombord klar til afgang. Vi sejler ud gennem fjorden som er omgivet af sneklædte fjelde på begge sider. En flot sejltur, og inden længe spottes de første marsvin og lidt senere en stor flok delfiner med kalve (unger) som virkelig giver opvisning på ale sider af båden. Det var delfinshow når det er bedst. De store hvaler lod sig ikke vise. På tilbagevenden fik de der havde lyst til at fiske (pirke) og knap var snøren kommet i vandet før der var bid, og der blev fanget mange fine fjordtorsk og sej.

Vi kører tilbage til Akureyi for at komme på den anden side af fjorden og videre over fjeldtoppe og følger dalen til MyVatn. Vi kører igen igennem store landbrugsområder og nyder den flotte natur og udsigt. Da vi kommer til Myvatn får vi en dejlig frokost med hjemmebagt brød og nyrøget ørred. Efter frokost står den på vandretur op til det store vulkankrater Hverfjell som måler 1 kilometer i diameter og er ca. 400 m højt. Vi går langs kraterkanten og halvvejs rundt og nyder den flotte udsigt under en skyfri himmel. Halvvejs rundt går vi ned af en lidt stejl passage og når ned til lavaskoven "lavaslottet" en fantastisk tur der fik pulsen op hos alle. Hele området en meget anderledes og gold og det føles som at være på en anden planet i den store golde lavaørken.

IMG_0598 IMG_0614 P1060232

Vi kører samme vej tilbage til Akureyri og gør el lille fotostop ved Gødafoss - gudevandfaldet. Selvom vi kører samme vej tilbage virker landskabet anderledes nu hvor solen står i en anden vinkel.

Undervejs underholder Fridrik med fortællinger og orienterer om rådet. Vi når hjem til en sen aftensmad efter en meget spændende og oplevelsesrig dag.