onsdag den 30. juli 2014

Onsdag den 30. Juli 2014, Den Gyldne Cirkel

skrevet af Sonja & Gunnar

Dagen starter igen med strålende solskin til trods for at det har stået ned i stænger hele sommeren. Vi er bare så heldige. Kl 8.30 forlader vi hotellet og kører mod Geyserområdet - Den gyldne cirkel.

Dagbogsskriverne har den fordel, at sidde forrest i bussen, så vi nyder rigtig udsigten og de store vidder. Flot udsigt til Hekla. Vi kører lige nu i et landbrugsområde med ny høstet hø og små gårde. Landbruget er meget fleksibel og har mange bolde i luften. Udover køer ( stor eksport af Skir) som er den store dille i mange lande, udlejer de jord til sommerhuse, har bed og breakfast, hesteudlejning m.v.

Da vi når Geyserområdet traver vi en tur rundt i området og op på et bjerg, hvor vi har en fantastisk udsigt over flere små gejsere og en enkelt i et lidt større udbrud - Strokkur.

P7300241 P1030232 P7300255

Efter en dejlig kaffepause fortsætter turen mod Gullfoss - Det Gyldne Vandfald.

Vi klæder om til regntøj og går ud til vandfaldet. Det er en af de største naturoplevelser, som man kan tænke sig. Vandfaldet har en hel fantastisk kraft og med en enorm vandmængde. Til tider kan det have en endnu større vandmængde, som det er svært at forestille sig.

P7300257 P7300277 P1030255

Vi får frokost på stedet, som består af lammekødssuppe med grøntsager og derefter kaffe og lagkage.

Derefter kører vi til næste stop, som er den lidt underlige blanding af drivhus og hesteshow. I drivhuset dyrkes der hovedsagelig økologiske tomater. Man tror det er løgn, at der kan dyrkes tomater på Island med det klima de har, men de har selvfølgelig billig strøm til opvarmning på grund af de varmekilder der er.

Familien der driver væksthuset, har yderligere tilknyttet et lille stutteri med islandske heste, hvor børn og unge mennesker opfører et lille show med hestene. Et hyggeligt lille besøg.

P7300301 P1030275 P7300320

Næste stop er Skalholt Kirke - Islandsk første bispesæde. En rigtig flot kirke, hvor vi også så Katakomberne.

Efter hjemkomsten er der mulighed for badning i de termiske bade, som ligger ved siden af hotellet.

Dagen slutter med sædvanlig lækker middag og hygge med vores kære chauffør Fridrik, som underholdt med guitar.

Alt i alt igen en super dag med mange indtryk og super vejr.