Skrevet af Ulla & Jan
Vi starter dagen med en let og stille regn. Bussen bliver pakket med vores bagage samt madpakker og fyldte termokander til det "hemmelige" rum. Vi synger vores sædvanlige morgensang og håber vi med den kan trænge regnvejret væk.
Turen går i dag fra Laugavatn gennem Hraunfossar, Reykholt, Munadarnes, Bifröst og Búdardalur til Laugar i Sælingsdal.
"Godmorgen....det er chaufføren" Fridrik starter veloplagt dagen med et lille foredrag om geologien i det landskab vi skal igennem. Vi ser fjelde der er skabt af udbrud under gletcherisen.
Vi kører på "kongevejen", som er lavet i forbindelse med at Christian d. 10's besøgte Island. Til stor fortrydelse for islændingene, ville kongeparret dog hellere ride på islandske heste. Kongevejen blev derfor i første omgang brugt til tranport af den kongelige vogn med toilettet :-)!. Kløfterne fra kontinentalpladerne er tydelige her. Vi kigger forgæves efter islommen som ellers er almindelig her. Til gengæld møder vi canadiske gæs med små søde gæslinger.
Vi ankommer til Thingvellakirken, som vi kunne se over til forleden dag. Kirken er fra slutningen af 1800-tallet og i træ. Den har en klassisk altertavle i almuemaling. Disse altertavler er forsvundet mange andre steder. Husene der er sammenbyggede, som ligger ved siden af, benyttes af statsministeriet ved besøg. Kirken er et populært sted at blive gift og Fridriks datter og svigersøn er gift her. Ved kirken er indrettet en begravelsesplads til berømte islændinge. Der er begravet to digtere, men flere andre berømtheder har afslået at blive begravet her. Der har til gengæld været ønske om at bruge stedet til helikopter-landingsplads!
Vi har mulighed for at smide penge i "ønskebrøden". Lone tilbyder desuden at tage imod dankort, hvis vi ønsker at bruge dette til betalingsmiddel :-)!!!
Efter en kort "tissepause" på campingpladsen kørte Fridrik os ud på de små veje (her er vi helt uden mobildækning :-)!) Her er fjelde med tuf og basalt, dannet ved udbrud både over og under gletcherisen. Asfalten skiftes ud med hullede grusveje og vi får flotte udsigter over den storslåede islandske natur med de store vidder. Her er øde, ørkenlignende og meget vindblæst. Her findes polarræv, markmus, husmus og to slags rotter. Havørne findes her også, men i et mindre antal. Landskabet er i dag indhyllet i en flot dis der understreger landskabet og skaber en fantastisk stemning.
Den frivillige redningstjeneste på Island er uvurderlig for befolkningen og turisterne. De arbejder ofte under vanskelige forhold. Forleden dag fandt de en islandsk pige i en elv. Det lykkedes først at finde hende efter fem uger, hun var forsvundet i forbindelse med en vandretur.
Lone supplerer med en masse statistik. Befolkningen er på lidt over 300.000 indbyggere. Det er en ung befolkning, med mange i den arbejdsduelige alder. Største parten af landet er ikke bebygget. Der er tre nationalparker.
Vejene her udenfor ringvejen er meget hullet og naturen omkring er barsk og gold. Her er intet grønt. Sådan er en del af vejnettet her inde i landet. Vejvæsenet har ikke så mange penge. Selvom her er øde, er der sat hegn op. Det er for at forhindre spredning af sygdomme blandt fårene.
Vi kommer forbi Thórisjökull der er på 1329 m, men i dag indhyllet i tåge. Ok gletcheren på den anden side af vejen, er næsten helt smeltet.
Lone og Fridrik holder kort fælles oplæg om udviklingen i det islandske sprog.
Arni Magnusson har arbejdet for, at bevare de islandske sagaer og indsamlede dem. Han døde kort efter at nogle af dem blev ødelagt ved en brand. De har tidligere været opbevaret i København, men de er nu tilbage på Island. Sagaerne er skrevet mellem år 1100 og 1400, de er typisk skrevet på kalveskind.
Efter en lokal saga fortalt af Fridrik i bussen begynder tågen at lette. Vi nærmer os nu Langjökull.
Solen titter kortvarigt frem, men der er en stiv kuling da vi står ud af bussen og ind i "Ice explorer"-bussen. Addi er vores chauffør på turen. Han har erfaring med redningstjenesten og med en længere tur på den grønlandske indlandsis. Vi bevæger os langsomt og bumpende afsted mod toppen af gletcheren - den er 1398 m oppe. Bilen kører med træk på alle 8 hjul. Vi kører forbi mange store og små vandløb med smeltevand samt dybe sprækker og huller i isen. Isen er op til 580 m dyb og der falder 6 m ny sne hvert år. Hullerne i isen kaldes "møller" eller "kværn". De dannes af smeltevand og kan blive meget, meget dybe. Her fortsætter smeltevandet nede under isen. Da vi i bussen når til den nye is, lukkes luften ud af dækkene ( fra 5 bar til kun 1/2 bars tryk) så fortsætter bilen nærmest flydende ud over isen/sneen. Gletcheren er 50 X 80 km stor.
På toppen blæser det en del og sigtbarheden er meget lav. Vi får en fin ude-servering med varm kaffe og føler os nærmest som polarrejsende her midt på sommeren :-)! Opholdet på toppen krydres med fortællinger og "røverhistorier" om gletcherdannelse og afsmeltning, økonomien ved energiproduktionen samt slet skjulte henvisninger til islændingenes "evne" til økonomistyring (og især evnen til at "gå på hovedet") Desuden en historie med stor underholdningsværdi om hvordan Addi har hjulpet med at finde et gammelt krigsfly fra 2. verdenskrig på indlandsisen ved hjælp af hans sonar.
Synnøve og Folmer laver et lille to-mands væddeløb til en gul markeringstolpe i området. Synnøve snyder sig til sejren ved at smide sig fladt på maven og kommer dermed først i mål :-)
På nedturen gør vi et stop, hvor vi ser og smager på "blå-isen".
Addi bringer os sikkert ned igen med sin sonar der måler sne/is-tykkelse samt lokaliser spalter i isen. Synnøve påstår dog med et smil, at hun på sin GPS kan se vi er på afveje (måske endnu et af turens mange "sidespring"?!) På turen møder vi folk på snescootere samt tre hundeslæder i fuld fart.
Vi følger gletcher-elvene tilbage til Fridriks lave birke-"busker" og den gode asfalt i lavlandet.
Fridrik underholder med en historie om en islænding der laver og spiller på stenharper samt andre lokale historier fra området, bl.a. historien om Barnafoss.
Vi gør et lille holdt ved Barnafoss, hvor vi ser basalt klipper og hvordan et vandfald dannes imellem klippelagene og kommer ud i en lang sprække i fjeldet.
Barnafoss er trods årstiden stadig meget vandrig og med stærk strøm. Det er en trist historie med de to børn der druknede der for mange år siden. Lone fortæller os om "hun" og "han" birketræer.
Synnøve blev, ved en tidligere tur, spurgt om hun ville underskrive som vidne til et bryllup ude ved denne foss. Se det var en sød historie....
Vi kommer forbi marker med ny-høstet hø. Imens fortæller Fridrik historier og Lone pakker hønseæg i bomuldsposer, så vi er klar til næste stop med bussen...
I Deildartunguhver går vi ud og koger æggene ved nogle varme kilder. Vandet fra kilden er spilkogende (ihvertfald 86 grader) og det varme vand ledes 100 km videre i en rørføring. Kokkene løste alle deres æggekogning til UG.
Synnøves bar i bussen åbner på den sidste del af turen til vores nye hotel. Vi er altid velkomne til at komme forbi, bare vi "slår en streg" inden vi går derfra med varerne :-)!
Vi kører forbi et lille kost-skole universitet der uddanner indenfor handel.
Fridrik fortæller generelt om kostskoler på Island. Børnene bliver på skolen fra mandag til fredag og er hjemme i weekenden.
Vi kører langs Hvammsfjördur, og har en flot udsigt ud over den. I den lille by Bódardalur ligger en lille ostefabrik.
I år 900 sejlede et skib herind i fjorden med slaver. Slaverne blev sat fri og har bosat sig her og fået efterkommere.
Her i området kommer en af sagaerne fra. Sagaen om Gudrun der blev gift med en anden mand end ham hun egentlig elskede.
En spændende dag slutter på Edda-hotellet i Laugar med aftensmad og jazzmusik. Her har vi svømmebassin og for første gang den normale standard på Island med værelser uden bad og toilet :-)
