tirsdag den 29. juli 2014

Tirsdag den 29. Juli 2014, Hallgrimskirken & Pingvellir Nationalpark

skrevet af Anette & Henrik

Efter en god nats søvn, vågnede vi op til et dejligt solskinsvejr. Det var rart efter regnvejret i går.

Vi startede dagen med en byrundtur i Reykjavik. Vi var bl.a. omkring Universitetet, Universitetskollegiet, Nationalmuseet og Stadsbiblioteket på vej til Hallgrimskirken.

Her blev vi flot modtaget af kirkens klokkespil.

P7290108 P1030153 P1030156

Foran kirken stod en flot statue af Leifr Eriksson, som USA har skænket til Island i 1930. Kirken er fantastisk smuk, og meget enkel indrettet. Der er en enestående døbefond, lavet af grønlandsk granit og islandsk basalt. Desuden er der en stor Kristus figur lavet i Italien. Vi havde debut med vores morgensang inde i kirken.

Efter besøget i kirken kørte vi videre forbi forskellige ambassadebygninger og var ude at vende på havnen. Vor chauffør Fridrik viste ved udkørsel fra havnen, hvordan man lister en bus gennem et "nåleøje".

P7290125 P1030161 P7290132

Så gik turen videre til Reykjavik rådhus, som ligger smukt ved en sø. I rådhuset så vi en model af et islandskort, og Lone viste, hvilke områder på Island vi skal besøge.

Bagefter gik vi hen til domkirken, som er bygget i 1847 på ordre af Chr. 8. Kirkens døbefond er lavet i Rom af Thorvaldsen.

Vi fortsatte derefter til det flotte musikhus Harpa, som er tegnet af Henning Larsen og dekoreret med bistand af Olafur Eliasson. Et fantastisk bygningsværk opført i 6-kantede glaspartier og stål.

På hele turen fortalte Fridrik om de bygninger vi kom forbi, hvor af mange var tegnet af Gudmund Samuelsson.

P1030166 P1030168 P7290139

Efter en dejlig frokost i Mosfellsbær gik turen videre mod Pingvellir Nationalpark. På vejen stoppede vi, og gik en flot tur med udsigt over en dal med et kraftværk drevet varmt vand fra undergrunden. Det blæste " en halv pelikan", så vi måtte finde det vindtætte tøj frem. Turen bød også på en fantastisk udsigt over Pingvellirsøen.

Ankommet til nationalparken var første prioritet toiletbesøg - det kostede 200 islandske kr. pr. person - godt kronekursen er

Derefter så vi en film om Altinget, som blev stiftet i året 930, lovsigerne og lovbjerget, inden vi gik en flot tur gennem en kløft til stedet hvor Altinget samledes.

P7290201 P7290207 P7290218

Vi kom forbi et vandfald med en mindre sø, hvor 18 "faldne" kvinder blev druknet i en sæk.

I løbet af eftermiddagen fortalte Fridrik om forskellige typer vulkaner, faunaen og dyrelivet på Island.

Efter en lang dejlig dag er vi ankommet til hotel Edda i Laugarvatn, hvor der er en flot udsigt til vulkanen Hekla.

Og nu glæder vi os, godt trætte, til dagens højdepunkt, aftensmaden.