Skrevet af Vibeke og Thomas Dalskov
Farvel Sydney.
Afgang kl 5,30 fra YHA, og vi kom alle med, selvom vi var nogle, der var lige ved at blive kørt agterud, fordi vi ikke havde hørt, at afgangstiden var blevet rykket 15 min frem!
Men vi nåede flyet, havde en rolig tur over havet og landede i Auckland ved 14-tiden.
Alle slap helskindede igennem den skrappe immigrationskontrol, og så kunne også Lone ånde lettet op.
Nu er vi tidmæssigt vendt så meget på hovedet som det er muligt i forhold til hjemme.
Men stadig er hovedet op og fødderne er ned, det er godt.
Solen skinner, der er 26-28 gr varme.
Vores stoute chauffør Ewan mødte os i lufthavnen, bussen kunne blive pakket, og vi kunne komme videre mod Rotorua.
Dvs., vi måtte starte i slowmotion, og det passede ikke hr. Ewan, at der var trafikprop den første times tid. Han brokker over den her Nordø med al dens trafik. Nej, kom til Sydøen (hvor han selv bor), der er alt godt!
Da trafikken lettede, gik det derudaf gennem det bakkede landskab. Der er mange steder tørt pga den varme sommer, men køer og får, som der var mange af, så nu ud til at have nok at græsse af.
Undervejs fortalte Lone om NZ, landets opståen, dets historie, landskaberne, befolkningen, dyr og planter.
Vi fik også den søde historie om den unge Maoripige og den unge Maorimand, der ikke måtte få hinanden, men fik hinanden til sidst, så alt endte lykkeligt.
Rotorua nåede vi selvfølgelig noget senere end planlagt. Byen lugter af svovl, men det er det, også turisterne går efter. Her er i hvert fald mange hoteller
Vi blev hurtigt installeret på Hotel Alpine i de fine motellejligheder, med stue, soveværelse og egen hot pool på terrassen.
Heldigvis var der et dejligt måltid mad klar til os på Green Peppers Cafe lige overfor.
Vejret var dejligt, mange sad ude og spiste, skøn sommer, også længe efter, det var blevet mørkt.
