Skrevet af Povl og Birthe
Vi vågnede op i vor dejlige lejlighed. Vi var tre sæt, som boede på modsatte side af vejen, hvor det store Hotel og restauranten lå. Vejret tegnede til solskin. Efter dejlig morgenmad gik vi 5 minutter ned til båden.
Vi sejlede afsted kl 7.50 og kl. 8.20 kom regnbuen ned bag i båden, men ingen af os fandt spanden med guldet. Kl 8.45 var vi i den første havn Ship Cove hvor Captain Cook i år 1770 søgte ly i 170 dage, optegnede kort over området, og her fik de hvide (pakehaer) og maorier første gang kontakt med hinanden.
Kl 09.00 gik vi i land på Resolution Bay Cabins, hvorfra vi skal gå 10,5 km på Queen Charlotte Track, som ialt er på 71 km.
I Resolution Lodge bor der en familie med børn, som bliver undervist via radio, så de også får skolegang og lærer at læse og skrive. Folkene der lever her tjener penge ved at leje værelser ud til turister, og det koster fra 1000 til 2000 NZD pr overnatning incl. morgenmad.
Vi begyndte at bruge "bevægeapparatet" og blev hurtigt stoppet af Lone, som fortalte om figentræ, som var plantet, lidt længere fremme af stien spottede Lone hurtigt silverbregnen, som Maorierne brugte som vejviser, og straks efter megabregnen "Livets begyndelse" som er af stor betydning for Maorierne. Der er over 100 forskellige bregner.
Da det havde regnet meget dagen i forvejen, var der mange små vandløb, men ingen sandflyers (myg) - heldigt for os. Cikaderne sang rigtig meget for os, nogle synes det var lidt enerverende. Så blev vi vist en busk med Five Fingers blade, Beach Trees, pludselig var der nogle kliklyde, som kom fra den Slimede Grønne Frø. Bellbird, fugl der fløjtede.
Abel Tasman og Cook så regnskoven på NZ for 200 år siden, og den hvide mand har på 200 år dyrket og ændret naturen til det, den er nu.
Så nåede vi til et udsigtspunkt, hvor vi kunne se Resolution Bay igen. Her stod vi stille, nød udsigten og sang vores morgensang. Kl var nu 10, og vi gik lidt igen, inden vi blev vist og fortalt om "Den sorte pest" som slår Beach træerne ihjel. Hele regnskoven vil gå til, hvis de ikke finder et middel, der kan bruges uden dyr og fuglelivet ødelægges. Nogle foreslår man måske skulle lade naturen gå sin gang. Lidt længere fremme af stien fandt Lone blade, som blev brugt af maorierne til brevpapir og toiletpapir, Lone skrev på et blad, så vi kunne se det.
På et udsigtspunkt bliver vi vist Motuara Island, som er blevet possumfrit, og hvor de har udsat kiwier og 3 andre fuglearter, som så kan leve i fred og formere sig. Toiletstop kl. 11.05 ud for Endeavour Inlet, som er navngivet efter Captain Cooks skib, herfra kunne vi se over til Madsens Camp, og pludselig så vi en Weka, der troede, den skulle have mad, men den forsvandt ind i krattet. På den videre tur så vi en due, som spiste sig tyk og fed i bær, og blev tidligere skudt ned af maorierne, og de spiste brystet. Fuglen Fantail, viftefuglen, var vi også så heldige at se.
Kl. 12.45 nåede vi til et skilt, hvor der stod 25 min. til Lodge Furneaux, og vi fortsatte i regnskoven og var ved restauranten kl. 13.10 efter at have gået 10,91 km, så vi var klar til frokosten med en dejlig kold lemon øl og en angus-bøf burger samt kaffe. Efter frokosten gik nogle omkring i området og andre fik en "morfar". Vejret var helt perfekt, overskyet med lidt sol en gang imellem på den 4 timers lange gåtur og i fuld flor, da vi nåede vores frokoststed.
Færgen skulle afgå kl. 15, men var en halv time forsinket, så vi var i Picton kl. 16.30, og havde fri på egen hånd til kl. 19.30, hvor vi mødtes til aftensmad og orientering om morgendagens strabadser og tidlig start på dagen.
