lørdag den 21. februar 2015

Lørdag den 21. Februar 2015, Whakarewarewa

skrevet af Karen & Ib Madsen

Vi bor på hotel Alpin, hvor hver lejlighed har privat hotpool i baghaven og fælles pool i gårdhaven.

Knap 800 skridt fra vores hotel ligger dagens udflugtsmål Whakarewarewa, som er en Maori-landsby.

Indbyggerne er efterkommere efter danskeren Hans Falk, som tog navneforandring til Philip Tapsel, inden sit første togt med et hvalfangerskib. Han kommer senere til "De hede kilders dal", bliver gift med høvdingens datter og bliver far til 6 børn. Man kan læse om Hans Falk i bogen af Aage Krarup Nielsen: Hans Falk fra Makaetu. "En dansk Sydhavsfarer liv og eventyr". Preben Dich har skrevet: "Blandt hvaler og kannibaler. Hans Falk - en dansk eventyrer fra New Zealand." ISBN 87-91666-29-7.

IMG_3615 IMG_2878 IMG_2902

I landsbyen, som er den ældste turistattraktion, hører, vi om maorikulturen. Vi ser steam box´ en, hvor vores frokost er under forberedelse, kogepoolen, hvor grøntsagerne bliver kogt i poser og badeafdelingen, hvor vandet fra kogepoolen løber ned, så der hele tiden er frisk vand til morgen- og aftenbadene. Vandet indeholder mineraler, som er sundt for kroppen.

Planten flax bliver brugt til at lave bastskørter og beholdere af. Der er væveskole og træskæreskole. Selvfølgelig findes også en almindelig skole i landsbyen. Alfabetet består af 5 vokaler og 19 konsonanter.

IMG_3643 P1000647 P1000659

En flot maoriopvisning med sange og dans var sidste punkt på rundvisningen, inden Hangi-dinneren skulle nydes. Middagen bestod af kylling, oksekød, stuffing, majs, gulerødder og kartofler. Desserten var brødbudding (også kogt i poolen) med frugter og creme.

Om eftermiddagen kunne man vælge, om man ville en tur i Hobbiton Village eller en tur i Polynesion Spa Pool