søndag den 15. februar 2015

Søndag den 15. Februar 2015, Huka Falls

Skrevet af Rita & Holger Skydt

Det er søndag morgen, og vi skal forlade Tongariro National Park - Hotel The Park.

Solen skinner fra en næsten skyfri himmel, efter en kølig nat, der har givet rim på tagene. Efter endnu et dejligt morgenbord læsses bussen og Tom og Tamira er kommet for at tage afsked med os. Vi synger vores morgensang akkompagneret af Toms guitar. Herefter synger de en sang og Tom beder en afskedsbøn for os. Inden bussen ruller afsted, tager vi alle afsked med Tom og Tamira på ægte maorivis.

Positive mennesker, som har brugt meget tid på os, og som vi alle kun kan respektere.

Ole og Ewan hjælpes ad i dag, da Lone har overnattet på hospitalet i Rotorura for at bistå vor tilskadekommende rejsefælle.

1. stop efter at have taget afsked med vulkanerne er Lake Taupo, nsom er NZ's største sø - 46 km. lang og på det bredeste sted er den 43 km.

Derefter er der kaffestop i byen Taupo - der er fortsat godt vejr.

0381   0382

Herefter har vi et lille stop ved Huka Falls.. Det er, den op til 100 m. brede, Waikato River der uden for Taupo presses sammen gennem en 15-20 m. bred kløft, hvilket giver en voldsom kraft på vandet, som buldrer forbi med 220.000 liter vand pr. sekund.

Vi fortsætter mod Rotorura og ser flere steder dampe komme op fra jorden pga. det thermiske bælte vi kører igennem.

Vi bemærker endvidere, at et større skovområde er fældet for at gøre plads til en kvægfarm. Flere penge i mælk end i træ.

Da vi ankommer til Rotorura er det en flot by, der møder os i strålende sol.

NZ-2015-1538 NZ-2015-1545 IMG_1514

Vi kører ned til Lake Rotorura med landsbyen Ohinemuto, hvor vi skal have frokost i haven med søen, som en fin baggrund.

Der slæbes proviant, borde og bænke og vi bydes velkommen på maori-vis. Denne gang udnævnes en leder og valget falder på Leif.

Efter ceremonien - hvor det kun er Leif der trykker næse med de 2 maorier, stiller køkkenholdet an til frokost, der suppleres med store nykogte rejer og nykogte majskolbestykker - tilberedt af maorierne.

Vi får igen fortalt maoriernes skabelseshistorie og også betydningen af bynavnet. Ohinimuto = slutningen på en ung piges tragiske død.

Efter dette besøg er der en lille sightseeing i byen og dernæst 1 1/2 time til fri disposition.

Kl. 17.00 samles vi op og henter Lone på hospitalet. Det går godt med vores rejsefælle, som nok skal regne med nogle dage ekstra, når vi andre tar hjem tirsdag.

Vi checker ind på sidste overnatningssted - Hotel Alpine, hvor vi har vort eget lille spa bad og en fælles swimmingpool i haven. Der nydes en kold øl i haven inden vi indtager aftensmaden på Cafe Green Pebers. Dejlig grillmad.

Slut på endnu en dejlig dag i NZ. - NB: Ole og Ewan klarede dagen i fin stil, men trak sig hurtigt tilbage, da Lone kom på banen igen.