Skrevet af Anna Grethe og Anders
I flot solskinsvejr forlader vi kl. 9.00 hotellet i Masterton og kører nordpå ad emigranternes hovedvej. Et fantastisk smukt kuperet landskab med den oprindelige New Zealandske bush. Et uvejsomtsomt terræn som bla. danske udvandrer måtte kæmpe sig igennem for at nå frem til de jordlodder de havde fået.
Dagbogsforfatterne må have taget sig en ordentlig lur da morgensangen blev sunget, for vi kan ikke huske at vi sang den .
Efter en halv times tid nåede vi frem til Mt. Bruce Wildlife Center.
Her så vi en digital genskabelse af fuglelivet der stortrivedes før mennesket kom til. Nulevende og uddøde fuglearter blev vist i deres rette element. Centeret gør et stort arbejde for at truede dyrearter kan forblive en deL af New Zealandske natur.
Spændende at se indsatsen for at redde den klumpede, men fascinerende kiwi. Høre om hvordan æg blev indsamlet og udruget. Hvordan den nyfødte kiwi blev passet som et lille barn i kuvøse, vuggestue og børnehave inden den som ringmærket blev sat ud i naturen på det sted ægget blev fundet. Vi så en levende hvid kiwi som er nataktiv i et rum hvor dag og nat var byttet rundt. Mange frivillige deltog i arbejdet som også omfattede øglen tuatara, der kan blive op til 200 år gammel. For den foregår alt i langsomt tempo, selv åndedrættet, og er først kønsmoden når den er omkring 40 år.
En fantastisk park med den oprindelige bush hvor nogle dyr levede frit og de mest truede i voliere.
I et vandløb med ål kunne Hans og Povl iført vaders få ålene til at spise af en sølvske. Det var for risikabel at lade ålene spise direkte at hånden - der kunne smutte en finger ind i gabet med tænder som modhager, og så havde man fået ål på "kloen". Alt i alt en god oplevelse.
Frokosten samt kaffe og kage blev indtaget på centeret. Der var ikke ål i gele' og ej heller sølvske på bordet.
Videre i bussen går det nordpå med en god chauffør ved rattet. Nordøens landskab er anderledes end sydøens. Lidt grønnere og mere bløde kurver. Der er stadig en del får og kvæg på markerne.
Lone fortalte om danske Jens Hansen. Ikke ham med bondegården, men en anerkendt sølvsmed, som har designet ringene til Ringenes Herre og Hobbitten.
Lone havde fortalt om en tyrestation, så flere af os troede vi skulle besøge en tyrefarm. Efter et par timer gjorde vi holdt i byen Bulls. Her brugte man byens navn uden omsvøb som "tyr".
En sjov by at bruge en halv time på.
I horisonten kunne vi efterhånden se det tre vulkaner, Mt. Ruapehu, Mt. Ngaunihoe og Mt. Tongarino, der bliver vores naboer de næste tre dage. Vi havde nu nået Tongarino National Park og blev indkvarteret på Hotel The Park for de kommende tre nætter.
Et hyggeligt og afslappet sted med udsigt og sjæl.
Inden middagen blev vi præsenteret for maorien Tom, som straks gik ind i os med træsko på. Vi glæder os til nærmere bekendtskab med ham og andre maorier.
Aftensmaden!!! Lækkert og veltilberedt, men i mængder der fyldte alt for meget under maveskindet.
