mandag den 9. februar 2015

Mandag den 9. Februar 2015, Kaikoura

Skrevet af Marianne Egedal

På vej igen, i endnu engang solskin. desværre var tasken til vandrestavene væk, samt en taske med kaffe, the, sukker og kager. Turen idag går først til kaikoura, hvor nogle skal på hvalsafari og andre skal vandre i området. Det sidste stykke af køreturen langs kysten, kunne man være heldig at se sæler og delfiner (vi så desværre ikke andet end tangpletter).

Istedet for at køre kunne man gå ruten på små 100 km., og hvis man bliver træt er der små hytter undervejs (hvis de ikke er optaget).

N Z 2015 602  N Z 2015 620

Til at starte med var det usikkert om vejret ville holde og om vi kom ud. Heldigvis fik vi et ok. Det meste vi så var albatrosser og høje bølger, så båden gyngede en god del. I det sidste vindue kom kaskelothvalen op til overfladen i gode 10 min.

Jeg fik fortalt, at de vandrende blev blæst igennem på sidste del af deres vandretur, da vinden tog meget til. De blev jagtet af en sur og irriteret sæl.

Hos Peter fåremand måtte vi give et lille lam mælk, og der blev vist i slowmotion hvordan en fåreklipning ser ud. Til de friske var der en fotoramme, hvor man kunne sætte horn på tindinger og få taget et billede.

N Z 2015 614 New Zealand 2015 681 New Zealand 2015 687

Den anden gruppe som ikke var på hvalsafari kom til Dolphin Encounter hvor de så en film fra området og alle dyr i Kaikoura. Herefter fik de lunch. Efter frokost var der tid til gåtur langs kysten - ca. 5 km i godt vejr

På vej til Picton var vejret overskyet og koldt, så det var tid til middagslur for enkelte.

Hotellet kom på en prøve, da nogle af os fik en lille nightcap. Enkelte bestilte en Irish Coffee, som de ikke kendte. Men heldigvis reddede Ewan aftenen og lærte dem hvordan man laver sådan en.