skrevet af Kirsten og Peter
Forlod Invercargill ad Southern Scenic Route mod Catlins med en stiv kuling som følgesvend Det første stykke vej gennem fladt farmer-land med køer, får og hjorte.
Ole rapporterede fra den finansielle verden (indlånsrenten i Nationalbanken er nu negativ!) og fortalte om andre nyheder i spredt fægtning.
Kørte ind i kuperet terræn på snoede veje i The Catlins Coastal Rainforest Park, - en del af kørslen foregik på grusveje.
Stoppede ved Curio Bay som er opholdssted for søfugle, sæler og pingviner, og hvor hvaler også lejlighedvis skulle dukke op.. Det blæste en halv pelikan og Keld mistede hurtigt sin kasket, som blæste ud over klinten.Dermed lykkedes for Keld at miste sin 2. kasket på få dage. Solen var fremme, men indimellem kom der heftige byger.
2 kulderesistente damer svømmede med Hector delfiner i bugten.
Pingvin- og fossilwatching: På grund af vejret var det ikke muligt at komme ud til fosssilområdet, men Poul fik øje på et par guløjede pingviner inde i tæt bevoksning.
Kort stop ved Florence Hill Lookout med god udsigt ned mod brede sandstrande.
Gjorde holdt ved Purakaunui Falls. Vandrede ad sti gennem regnskoven med rislende småbække og alsidig, fugtig, tæt bevoksning med mos, bregner, træer og buske. Smagte på blade fra et pebertræ og så bl. a. små ”pletter- i -luften” buske. Stoppede nogle hundrede meter inde i skoven ved det idylliske vandfald.
På grund af det heftige, lunefulde vejr blev den påtænkte picnic-frokost erstattet af sandwich-frokost på Peggydale Cafe nær Balclutha. Der var også efterfølgende mulighed for indkøb af souvenirs, lækre strikvarer af merino/possum-garn, m.m.m. i butikken som lå i tilknytning til cafeen.
Vi satte kursen mod Nugget Point, - de sidste ca. 5 km ad grusvej helt ude ved kysten, Vi spadserede i regnbyger og stærk blæst mod fyrtårnet, og så undervejs kolonier af skestorke og pelssæler med unger. Nogle af os mente vi så nogle pingviner, men iflg pålidelige kilde så vi IKKE pingviner men shearwater-fugle.
Fra udsigtsplatformen ved fyrtårnet var der kig mod de små ”guldklump/nugget”-klippeøer.
Kørte de sidste ca. 100 km mod Dunedin gennem såkaldt rolling country, d.v.s. blødt kuperet, åbent land som kan minde om Skotlands natur, - i øvrigt var det på disse kanter at chauffør Ewan voksede op.
Dagens tur sluttede kl. 18 ved Hotel Cargill i den ”skotske” by Dunedin.
