tirsdag den 17. februar 2015

Mandag/Tirsdag den 16. & 17. Februar 2015, Udrejsen

skrevet af Rita & Palle

Turen starter i Danmark med opsamling første sted i Hammelev, hvor temperaturen kun er 1 grad, og det blæser en halv pelikan. Birgitte fra kontoret var med på turen, da Synnøve havde meldt fra pga, et brækket ben på skiferien. Der var opsamling i Kolding, Strib og Hjallelse .
Alle steder stod rejsekammeraterne og småfrøs.

New Zealand 2015 953 New Zealand 2015 956 NZ-2015-1674

Birgitte sørgede for kaffe og brød på turen. Ved ankomsten til Kastrup stod Kirsten og tog imod os.
I Kastrup var der check ind med det samme, og så igennem sikkerhedskontrollen. Vi så ikke ekstra politi mm. pga. terror i weekenden.
Nu var vi klar til afgang, men det var flyet ikke, da det var ankommet for sent fra Dubai, så vores afgang blev forsinket ca. 1 time, men vi fik bare kortere ventetid i Dubai.

Den lange flyvetur blev slået ihjel med at spise op til flere gange, underholdning og søvn.
Da vi kom til Sydney, tog det lang tid, at få vore kufferter. Der manglede desværre også en kuffert - Niels's kuffert. Næste step, vi skulle kun igennem tolden og få afleveret vore indrejsepapirer og skema vedr, Ebola. Det gik glat. Vi blev vinket igennem.
Lone stod og ventede i ankomsthallen, og vi fik hurtig fyldt bussen og kom afsted til vandrehjemmet, hvor der stod en seng klar til os.
Da vi ankom til Sydney var det blevet den 18. februar, og der var 24 grader kl. ca. 1 om natten.