Skrevet af Anne-Grethe & Allan
Morgenmad 07.30 og start på Byrundtur 0845
Vi starter med at køre til Signal Hill, hvorfra der er en udsigt over hele byen, her har vi morgensang, med én tilskuer, en løber der beholdte sine øretelefoner på. Efter at Lone havde fortalt hvad vi kunne se der oppe fra, kørte vi ned mod byen igen, hvor vi skulle trave op ad verdens stejleste vej. Hvor de fleste nåede op med Anne-Grethe som rosinen i pølseenden. Det var noget af en strabadstur, der vel svarer til en sort løjpe i Norge. Flere måtte gå i zigzag ned for ikke at få for meget fart på. Nogle var inde for at købe et bevis på at man havde gennemført turen, men der var nu ikke en seriøs kontrol med om man virkelig havde gennemført strabadser.
Vi kørte derefter ind til universitetsbyen der hedder Otago hvor der for tiden går ca. 22000 studerende pr semester, jeg tror vi mødte de 20, der så ud til at studere. Det koster ca. 12000 dollars pr. semester at studere, der var ca. 30 danskere for tiden der studerede her.
Efter besøget her blev vi kørt til banegården, hvor vi var inde og se den gamle bygning, og hvorfra toget gik på en 2 timers tur. Det var en flot gammel bygning med mosaik gulve og stuk, på 1. sal var der kunstudstilling og souvenir bod, hvor der bla. Stod en ældre herre og lavede billeder.
Derefter havde vi fri en times tid, hvor vi skulle gå op gennem byen og derefter mødes ved Sct. Pouls kirke. Vi benyttede tiden til en kop cappuccino der blev indtaget i en cafe, hvor næsten alt var sort, selv lamperne i loftet var sorte, men kaffen var ganske udmærket, når der kom lidt rørsukker i.
Så er vi oppe i kirken, hvor Lone holdt et lille foredrag om kirken og dens nye tilbygning, og hvordan familier donerer penge ved at købe f.eks. en bænkerække ligesom man i Ikast kan købe en plads i sportshallen, men den gælder kun for 1. år.
Vi er nu hjemme på hotellet, hvor vi fik varm mad, men hvor Erik ikke gad hente en øl, men Kjeld forbarmede sig over ham og tilbød at hente en øl til ham, hvorefter Erik var hurtig til at høre om han så ikke ville drikke hans vand, som han havde hældt op..
Vi fik udleveret vores madpakke, som er så stor, at der knap er plads til den i rygsækken, men vi skal først forvente at komme hjem ved 22.00 tiden.
Eftermiddag:
Vi blev hentet af 2 minibusser med vores guider, hvor vi fik Jane & John med vores bus. Vi kørte først mod Otago halvøen, hvor vi startede besøget med en tur op i Albatros reservatet, hvor vi så mange albatrosser der lå på rede med unger, flyvefærdige teenager der øvede start og landinger, hvilket var et fantastisk skue, vi så en film om albatrosser inden vi gik ud i observationstårnet. Efter at vi havde set os mætte gik vi igennem souvenirkiosken og ud i vores biler, hvor vi nu skulle ned og se på pingviner, dette foregik via en lang travetur ned til stranden, op ad trapper, ned ad trapper op ad bakker, ned ad bakker, så der er nogle med ømme muskler i morgen.
Men vi fik set pingviner, pingvinunger, sæler i det område.
Tilbage til bilerne, hvor vi så skulle gå over en mark til en anden side af kysten, hvor vi skulle se sæler med mange unger, der boltrede sig i små børnehaver. Undervejs fik vi spist vores medbragte madpakke. Alt i alt en hård tur med fysiske udfordringer, og mange spændende oplevelser.
Hjemme på hotellet kl.: 21.45.
