fredag den 6. februar 2015

Fredag den 6. Februar 2015, New Zealands Nationaldag

Skrevet af Ingelise og Poul-Erik

Morgenmaden blev indtaget fra klokken 07.30 for de fleste, men blev afbrudt af brandalarmen på hotellet, hvorefter vi alle måtte udenfor, det var koldt, og ikke alle der var klædt på til at stå udenfor indtil brandvæsenet  havde været og meldt klar.

Det viste sig at være et brændt ristet brød.

Efter morgenmaden kørte vi til Botanisk have i Dunedin, der er New Zealand ældste have, 120 år gammel. Vi blev opfordret til at se rosenhaven, men der var meget andet end roser, flot gammel væksthus med mange forskellige planter. Imens var Lone og Ewan på indkøb, så vi ikke gik sukkerkolde i bussen.

New Zealand 2015 491 NZ-2015-0908 0231

Derefter gik turen langs kysten til Moeraki Boulders. En pæn tur med meget landbrugsjord, Lone fortalte om Palmerston hvor der er fundet en guldmine i nyere tid, ved Moraki Boulders gik vi ned på stranden, hvor vi så de store og små Boulders, der kunne veje op til 4 tons.

Efter tur på stranden og ad en sti tilbage til Blue cod, hvor vi fik en lækker frokost (hvor nogle købte ginger beer non alkohol) det var så slemt at Erik måtte have en øl til at tage den grimme smag af sodavand.

06-02_a 06-02_b 06-02_c

Derefter gik turen gennem endnu flere landbrugsområder hvorefter vi kom til en kalkstensformation, der for en enkelt lignede en stor elefant. Videre til et kanal og søområde, med flere kraftværker der yder ca. 30% af al elekticitet. Her indtog vi vores medbragte kaffe og småkager i flot vejr. Vi ender ved vores hotel der ligger i Twizel, hvor vi har fået nogle flotte værelser, med god plads. Vi skal være her i 2 nætter. Klokken 17.15 var alle indkvarteret.

Alt i alt i en dejlig dag med sol og godt vejr.