torsdag den 19. februar 2015

Torsdag den 19. Februar 2015, Darling Harbour

Skrevet af Kirsten og Frede

Dagen begynder med skyer og et par små regnbyger. Solen kommer dog hurtigt og det bliver en meget varm dag.

Efter en dejlig morgenmad går vi ad smågader i The Rocks og ned mod Circular Quay. Undervejs ser vi nogle af de gamle boliger fra de første indbyggere og en gammel købmandsbutik, som nu er museum. Der er bygget nyt i gammel stil i området.

Tager færgen til Darling Harbour. Sidder på soldækket og nyder synet af byen, Operahuset og Harbour Bridge.

P1000344 IMG_3460 IMG_2808

Hele området er fyldt med mennesker, som nyder livet og slapper af.

Starter i Wild Life Sydney Zoo, hvor vi fik et godt indtryk af dyrelivet i Australien, både de farlige og de fredelige. Koala, Wallaby, slanger, frøer, insekter, krokodille, Cassawary (verdens farligste fugl), den Tasmanske djævel og mange andre. Meget interessant.

Næste punkt er det Maritime museum med fin udstilling og adgang til en Destroyer og en U-båd. Gav godt indtryk af livet på og under vandet.

Spiste lækker Fish and Chips til frokostpå Casa Italiano.

Derefter Sydney Sealife Aqaurium med alt hvad der er af liv i havet. Fisk i alle størrelser, hajer, søkøer, søheste, koraler og meget andet.

Så kom "højdepunktet" baren SLIP INN hvor Frederik mødte sin Mary under OL i Sydney i år 2000. Ikke et øje tørt.

Nød en forfriskning der før turen tilbage til vandrehjemmet.

Spiste om aftenen på restauranten ved Operahuset, hvor vi sad ude i den lune aften.

En dejlig dag fyldt med gode indtryk.