skrevet af Rita og Holger
Dagen starter tidligt, kl. 5.30 er der flere, der lister rundt på gangen. Kl. 6.00 går snakken lystigt og kl. 6.30 starter skibets motorer, og næsten alle er gået op på dækket for at nyde morgenstemningen og det blanke vand. Ingen delfiner pt., sover nok fortsat. Præcis kl. 7.00 er der det store morgen ta selv bord, som er mindst ligeså flot som på hotellerne.
Skibet sejler ganske langsomt og vejrguderne har også i dag bestemt, at vi skal have en blanding af sol og regn. Kl. 8.45 bliver alle bedt om at gå op på øverste dæk.
Vi er sejlet ind i bunden af en lille arm til Fjorden og skibet slukkede motoren. Vi var i forvejen adviseret om, at vi i 8 minutter ikke måtte sige noget.
Sound of silence
I 8 minutter står alle stille og nyder stilheden, lugten af regnskoven, den fantastiske fjord og får slettet hvad der har hobet sig op på harddisken. Samtidig er solen brudt igennem og lyser i striber ned over regnskoven og fjorden, hvor den grønne vegation spejler sig i vandet.
Da tiden er gået starter motoren igen og skibet vender for at sejle tilbage til vores udgangspunkt. Samtidig fortæller Lone, at i 1851 var regnskov og fjord et inferno af fuglestemmer, mens der i dag kun er ganske få fugle tilbage pga., at Staut og Possum stjæler fugleægene.
Kl. 10 er vi i havn og båden forlades, men vi når dog først lige at synge vores morgensang akkompagneret af Kjeld. De øvrige passagerer så ud til at nyde sangen.
På vejen tilbage gennem regnskoven er der sket et skred hvor træer og mos er faldet ned. Vi kan dog godt komme forbi.
Turen over Manapouri søen går stille og roligt og der er denne gang ikke nogen savnede personer. Vi får en god frokost på Manapouri Lakeview Motor Inn og fortsætter derefter med retning mod Invercargill på en smuk Marguriette rute. Vi ser store fåre og hjortefarme og et sted kører vi efter en lille lastbil, hvor 2 fårehunde står bundet på ladet. De står rolige og har sikkert prøvet det mange gange før. En anden ting, som vi ikke har set tidligere andre steder er, at man donerer halmballer til Støt Brysterne. Normalt er halmballerne pakket ind i grøn plastic, men de donerede er pakket ind i lyserød plastic. Det kan vi tage med hjem, som værende en god ide.
Efter et lille stop kommer vi til Invercargill, som er en skotskpræget by med 60.000 indbyggere
Her har vores buschauffør med familie inviteret os hjem, så vi kan få et indblik i hvordan en alm. New Zealandsk familie bor. Kaffe med gulerodskage indtages i garagen.
Herefter kører vi til hotellet hvor vi kun skal tilbringe en enkelt nat. Pænt hotel hvor swimmingpool, spa, sauna mm kunne benyttes. De fleste nåede det vist ikke pga. træthed og et langt program d. 4.2. Efter aftensmaden forsvandt de fleste hurtigt til værelserne for at bliver klar til en ny og spændende dag.
