lørdag den 28. februar 2015

Lørdag den 28. Februar 2015, Kaikoura

Skrevet af Dorthe og Tommy Noer

Morgenmad kl 7.00, som indtages på hotel Beachcombers, hvor der er en skøn udsigt udover havnen og solopgang bag bjergene.

Kl. 8.00 er der afgang med bussen, kuffertteamet er ved at have styr på det, så det kører efter planen. Temperaturen er 18 gr. og en tur på ca. 350 km. ligger foran os. Målet er Christchurch. Turen går gennem vinlandet og den nordøstlige kyststrækning af sydøen. På turen er der planlagt en hvalsafari og et stop ved Peter Fårfarmer.

Vin er ved at være en stort eksportvare for New Zealænderne. Klimaet på Sydøen er køligt og minder om det man finder i Bourgogne. Men da solen skinner lidt mindre end i de traditionelle vinlande tager modningsprocessen lidt længere tid. Denne ekstra modningstid er det der gør forskellen og giver den ekstra gode smag, både blandt hvid og rødvinen. Flere vine er mellem verdens bedste. Der produceres ca. 60 mill. liter om året. Det er især Chardonnay, Pinot Nior druerne der har klaret sig godt.

Et fotostop på vejen langs kysten, en sælkoloni hvor unger kunne boltre sig uden fare for at blive ædt af de sultne spækhuggere. Man sammenlignede det lidt med vores egne børnehaver.

IMG_3485 IMG_4188 

Hvalsafari i Kaikoura er virkelig noget særligt for dem, der er så heldige at opleve det. Tidligere hvalfangers indhug i disse enorme pattedyr, var nær blevet til udslettelse. Nu, i stedet for jagt på hvaler, trives byen på turisme i hvalsafari.

Byen ligger mellem en række af de sydlige alper og det store Stillehav, omkring 180 km op ad vejen fra Christchurch. Havet udenfor Kaikoura er nu opholdsted for mange kaskelothvaler året rundt.

Skibe, fly og helikopter tilbyder fantastiske hvalsafari oplevelser. Der opleves masser af nærkontakt af disse giganter, hvoraf nogle kan blive op til 18 meter lange og spiser op til 4.000 kilo af fødevarer om dagen.

Lige ud for kysten ved Kaikoura er det her at kontinentale plader støder sammen og forsager massive jord omvæltninger og ændring af undergrunden med over 1000 meter dyb kløfter tæt på kysten. Det er dette dybe vand, der giver grobund for kaskelothvalers eksistens.

Kaskelothvalen deler Kaikoura farvandet med flere andre arter: pukkelhvaler, vågehvaler, blå, langnæbbede og masser af delfiner.

En Kaikoura hvalsafari med bjergene som baggrund giver nogle flotte fotos. Kaskelothvalerne gør deres bedste for at samarbejde ved at flyde på overfladen i omkring otte minutter ad gangen for at ånde og herefter dykke ig en, nogle gange så dybt som tre km. Kaskelothvalerne gør det til en fornøjelig oplevelse og du er sikker på et godt foto. Vi fik de billeder vi kom for at få, nemlig halepartiet der står som et monument ved neddykning.

IMG_4275 IMG_4311 P1010852

Alt i alt en god tur trods oddsene, vejrmeldingen var stærk sø og med risiko for søsyge. Der blev tilbudt søsygetabletter af Lone, på båden var der brækposer og et meget hjælpsom personale.

Så var der tid til middag. Menuen var selvfølgelig Fish and Chips, der indtages på waterfront med udsigt til det azurblå hav.

Selvfølgelig skulle vi besøge Peter Fårfarmer. Får er en stor del at den New Zealandske kultur. En demonstration i fåreklippernes formåen. Det tog ikke lang tid for Peter at klippe et stort får, han kunne fortælle at rekorden er 37 sek., og at en fåreklipper kunne klare under normale forhold ca. 250 stk/dag. Der er mange forskellige kvaliteter i uld, lige fra 3 til 18 dollar/kg.

IMG_3268    IMG_3283

Så gik turen mod Christchurch, en tur på knap 2 timer. Vejret var fuld sol og 30 gr., så det var varmt at sidde i bussen. Air condision havde svært ved at køle luften ned, en ispause var nødvendig i byen Cheviot. Ewan skulle igen ud for at skrue på noget i håb om at få det til at virke. Man erkendte at der skulle fagfolk til og da vi kom frem til hotellet blev det ordnet af nogle teknikere.

På den sidste del af turen fortalte Lone om de personlige oplevelser hun havde haft med jordskelvet i Christchurch i februar 2011 - en gribende oplevelse, som vi følge opnå næste dag, hvor vi selv skal se eftervirkningerne fra dengang.

Kl. 20.00 endelig middag efter en hård dag, godt trætte sov vi godt, så godt at det ikke var alle der opdagede et par små rystelser i løbet af natten.

Endnu en dejlig dag med gode oplevelser i dette smukke land.