Skrevet af Palle Mygenfordt
Efter en regnfuld nat oplever vi en morgen med en vis opklaring.
Til den aftalte tid er alle klar med bagagen ved bussen, men det tager nogen tid at få læsset bussen, men til sidst lykkes det at få puslespillet til at gå op og vi er klar til at forlade Rotorua.
På vej gennem byen ser vi et hotel, hvor der åbenbart er brand. Brandvæsenet er der med et par vogne og hotellets gæster står udenfor og venter. umiddelbart efter stopper vi ved Countdown, hvor friskbagte boller skal hentes til vores første frokost i det fri. Så er der tid til morgensangen, der i dag skal tjene til at sprede de noget truende skyer, der igen samler sig på himlen. Efter sangen gennemgåes dagens rute og den indtegnes på kortet. Efter morgensangen fortæller Lone om baggrunden for vores morgensang og om det budskab, der er i sangens ord.
Der er et eller andet form for cykelløb i byen i dag og vi møder konstant små og store grupper af cykelryttere på vores vej hen til Hamurana Spring, et skovområde, hvor vi skal ud at vandre, for at finde frem til kilden for det vandløb, vi møder allerede ved indgangen til området.
Vi har åbenbart held i uheld med vores vejr i dag. På vejen frem til skovområdet var det begyndt at regne ret så voldsomt, men knap var vi kommet udenfor, så stilnede regnen markant. Vi må gang på gang beundre det utroligt klare vand, og vi skal finde kilden til dette klare vand, som bl.a. gør, at vi kan se fiskene tydeligt i vandløbet. Vi beundrer de enormt høje Redwoodtræer og senere får vi også lejlighed til at se Sequoiatræet, der også er en markant vækst i denne skov, der ellers udmærker sig ved en meget stor variation i plantevæksten.
Henne ved kilden til vandløbet kan vi på en plakette læse, at der strømmer ca. 4,5 millioner liter vand op fra kilden og ind i vandløbet. Det er nok til at fylde 2 olympiske svømmebassiner. Utroligt!
Fra skoven går vi hen bussen og kører nogle få hundrede meter inden vi kører ind på en parkeringsplads ved søbredden. Her vrimler det med sorte svaner. Da vi begynder at køre igen får vi at vide, at det handler om kaffekander, der åbenbart står på det motel, hvor vi har overnattet de to foregående nætter.
Vi får hentet kaffekanderne og begiver os nu ad den termalske hovedvej mod New Zealands største sø, Lake Taupo og vandfaldet Huka Falls.
Vi får tid efter anden nogle kraftige byger med masser af vand, men er generelt heldige med, at vore pauser passer med pauserne i regnen. Således også ved Huka Falls, der imponerer med det vildt brusende vand, der strømmer gennem en smal tragt mellem stejle vægge. Det er utrolige vandmasser, der på blot et sekunder har et omfang på 4,5 millioner liter vand i sekundet. Det er virkelig imponerende. neden for vandfaldet leger et par jetbåde i det strømmende vand og det er noget, vi efter vores oplevelser i Sydney, ved at vurdere.
Efter fotostoppet ved vandfaldet skal vi begynde, at se efter et sted, hvor vi kan spise frokost. Der er udvalgt 8 hjælpere til den første tjans med at forberede frokosten og vi kører ned til Lake Taupo, ved hvis bred vi skal spise.
Det er imidlertid ikke let at finde det rette sted, hvor både frokostborde og bus kan være og hvor vi ikke genere nogen. Endelig lykkes det og bordene slås op i en susende fart og alle de kendte opgaver udføres effektivt og med godt humør, så inden længe kan de to rækker formeres og frokosten er for alvor i gang.
Efter frokost kører vi langs søen hen mod Tongariro Natuional Park. Parken der er på 845 kvadratkilometer og rummer 3 aktive vulkaner, hvoraf den ene netop nu er i udbrud, hvad vi kan se ved den hvide røgsøjle, der hænger over den ene vulkan. Det er et særdeles livligt område, vi kører ind i. Efter at have fortalt om vulkaner og om deres historie, fortæller Lone om et andet spændende emne, jordskælv.
Jordskælv er en dagligdags foreteelse for landet, der kan opleve ca. 15.000 jordskælv om, hvoraf det dog kun er de ca. året 100 der kan registreres. New Zealand er et spændende sted mht. jordskælv, fordi det er her under landet, at de store plader mødes og giver anledning til al den aktivitet.
Vi nærmer os nationalparken og Lone fortæller om de 8 fuglearter, som er oprindelige fugle i New Zealand. vi har i dag set nogle af dem og bl.a. så vi under vores vandring i skoven en Fantail. Lone fortæller desuden hvorledes der arbejdes med at redde Kiwien fra at dø ud. og hun demonstrerer hvorledes vi selv om vi ikke kan se den kan genkende Kiwien på dens skrig i natten..
Lone meddeler undervejs, at programmet er blevet ændret. Vi skal ikke ud på den lange travetur i Morgen men vi skal i morgen besøge høvdingen Shane i maorilandsbyen og spise Hangi. Hun snakker en del om traveturen, vi skal igennem i overmorgen og uddeler i den forbindelse en brochure med The Outdoor Safety Code, der indeholder 5 enkle regler for hvorledes man skal opføre sig i forbindelse med udflugter og traveture i naturen.
Vi kører gennem store strækninger med skov og de skove ejes af den Maoristamme, som vi skal besøge i morgen.
Endelig er vi fremme ved Mountain Air, hvor vi skal flyve over Tongariro National Park, hvis forholdene altså tillader det. Der er nogle skyer, der driller og inden der gives grønt lys for flyveturen, går der nogle overvejelser forud. Imidlertid besluttes, at flyvningen kan gennemføres og at alle, der ønsker det, kan få deres ilddåb i dag. Det er en kæmpeoplevelse og alle giver udtryk for, at der bare var en så stor og spændende oplevelse, at det rigeligt var prisen værd, nemlig at vi kommer ret så sent frem til vores nye overnatningssted, Hotel Powderhorn, så sent, at der blot lige er tid til at få nøglerne udleveret, slæbe bagagen op på værelset, for så at gå direkte ned til spisesalen for at få aftensmad.
Det har været en land begivenhedsrig dag, som på alle måder har udfordret os, men det har også været en flot dag med utrolige oplevelser og med megen ny viden om det spændende land, vi først nu rigtig er begyndt at udforske.
