lørdag den 8. november 2014

Lørdag den 8. November 2014, Vandfaldenes Avenue

Skrevet af Maja &Oluf

Dagen i dag står på fuld aktivitet, så depoterne bliver fyldt op ved morgenbordet.

Vi skal ud og køre på mountainbikes og ud og vandre. Efter at have fået udleveret cykler og cykelhjelm samt en lille instruktion i gearskift osv., så starter turen. Vi skal køre ca. 15 km., heldigvis mest ned ad bakke. Området kaldes meget passende for vandfaldenes Avenue. Vi cykler i 2000 m højde i et meget smukt og bjergrigt område.

IMG_1305 P1090124 P1090131

På bjergskråningerne dyrkes der masser af afgrøder og alle steder ses der også mange drivhuse. Utroligt at man kan så , høste og arbejde i jorden som ligger på en bjergskråning med en hældning på 45 til 50 gr. Efter høst skal alle varerne transporteres ned fra bjerget og til marked. Sikke et arbejde.

Cykelturen går derudaf med hold 2 med Lone i front. Undervejs gør vi holdt nogle gange for at kigge på. nogen af de mange ekstrem aktiviteter, der foregår i området. Der er bungyjump, rapelling, riverraftning osv. Der var også alternative måder at tage med svævebane på. Sikkerhed var der ikke meget af.

DSCN9086 DSCI0376 DSCN9087

Kløften var temmelig bred og flere hundrede meter dyb. Vi så nogle som bare holdt i et reb med den ene arm og nogle med hovedet ned ad og så lod sig fire over kløften hængende i et tandhjul. På et tidspunkt kom vi til en svævebane som Lone sagde god for, så den var vi oppe i. Vi var 5-6 personer i en kurv hvor vi svævede over på den anden side. Midtvejs stoppede den og vi kiggede ned i den svimlende afgrund og med højt vandfald ved siden af. Alle kom godt ned, både hold 1 sammen med Ole og hold 2 sammen med Lone.

Et par kæder sprang af undervejs, men vores følgeguide, Paul klarede skærene. Vi afleverer cyklerne og fortsætter over mod et større vandfald vi skal se. Gåturen i Rio Verde er meget smuk med både masser af blomster og brusende flod med en undersøisk vulkan sø. Vi fortsætter turen over en hængebro hvor Vagns hat fløj af hovedet på ham og havnede i toppen af et træ. Farvel til den.

P1090142 P1090148 PB086997

Nedstigningen til det store vandfald er en helt fantastisk flot tur ned af smalle stentrapper, to hængebroer og vandkaskader undervejs, for så at ende i et flot højt vandfald med flotte udsigter og regnbue nede i vandet. Superflot. Vel tilbage igen fra vandfaldet har vi god appetit til en dejlig frokost. Frokoststedet lå i en smuk have som førte ned til en brusende flod. Man kunne også overnatte der.

Vi fortsætter i bus op gennem terrænet og op til toppen i ca. 2.500 m højde. Der er masser af Bourgonvilla i lilla og røde farver på vejen op. Vi bliver sat af bussen og skal nu vandre ned af en vandresti som ender nede i Banos hvor vi bor. Heroppefra er der en formidabel udsigt ned over byen. Inden vi starter vandreturen nedad, skal vi lige have sunget vores morgensang, så det gør vi oppe på bjerget med den smukke udsigt. Så går vi af sted og det tager os ca. en halv time at gå nedad. Det var en temmelig stejl tur ned ad, men alle kom godt ned.

P1090172  PB087016

Efter et lille hvil er det tid til middagsmad. Vi skal spise ude i byen i aften. Lone synes vi skulle have lidt andet at spise i dag, så der blev serveret mange forskellige pizza hvor vi fik smagt de forskellige. Musik til maden var der også arrangeret. Supergodt. Nu skal vi lige forbi og have en drink på vejen hjem. Lone havde en lille twist med vores hotel fra dagen før, så vi var lovet een gratis drink allesammen. Vi fik faktisk to og aftenen blev sluttet hyggeligt af med dans og levende musik. Endnu en skøn dag. I morgen går det mod Quito.