Skrevet af Karen & Mogens
I dag er det Hennys fødselsdag, og hun får den den længste fødselsdag nogensinde ...25 timer,og det er ikke så ringe endda !!
Morgenmad kl 6 og afgang kl 7 præcis. Morgentrafikken var ret intens, gråvejr og lidt småregn,men alt andet lige, så virkede morgensangen.
Et par timers kørsel til lufthavnen og undervejs underholdt Lone med Galapagosøernes histore og Charles Darwin, blev nævnt adskillige gange. Galapagos betyder faktisk saddel. Darwin kom til Galapagos med skibet Beagle i 1835,som 26 årig. Lone fortalt om de forskellige øer, men det kan de senere dagsbogsskribenter berette om !!
Undervejs så vi en masse politifolk, da præsidenten fra Haiti skulle til lufthavnen, efter endt besøg.
Lone fortalte at vi ville komme til at høre ordet Endemich mange gange, og Darwin instituttet bestemmer alt om øernes turisme og intet er tilfældigt. Vi fik mange facts om de 19 Galapagos øer, hvor vi skal besøge 5 og bo på 3.
I lufthavnen måtte vi desværre sige farvel til Mauro, og alle er enige om, at han er intet mindre end fantastisk.
Flyveturen gik smertefrit, og dagbogsskribenterne havde forventet at sidde forrest, enten på 1. Klasse, eller i cockpittet, men SNYDT !!!
Der blev serveret VARM mad, så Lone kunne ikke organisere hverken kaffe eller drinks.
Pludselig blev bagagelugerne åbnet og vi tænkte hvad sker der nu . Det viste sig at vores håndbagage blev desinficeret med et eller andet.
Modtaget af Tim og vores to guider Pablo og Peppo ,og vi blev kørt til Tims center, hvor der blev serveret lækre snacks.(På vej derned passerede vi de to eneste trafiklys på øerne, og ingen vidste hvorfor de var etableret.) Indkvarteret på to hoteller Blue Marlin og Miconia, og Ole viste vej til Blue Marlin, troede han. UPS!!
Efter indkvartering blev de to grupper The Sealions og The Blue Bubbies, kørt op i højlandet , hvor Pablo meget passioneret berettede om øens unikke flora og fauna, og allerede her fik vi set forskellen på finkearterne - 13 ialt.
Der var kørt mountainbikes op i 400 m højde og turen gik lystigt nedad. Vi gjorde holdt ved Peppos mors træhus. Videre nedad og vi endte ved stranden, hvor vi så en fantastisk solnedgang. San Christobal er søløvernes ø, og det så vi i vid udstrækning. Pablo fortalt om søløvernes livscyklus og Lone om aldrig at spærre vandvejen for en søløve. Mørkt var det blevet og med to tidligere betjente på holdet, var det betænkeligt "med kolde cykellygter ", men vi slap for tiltale!!
Alle kom sikkert hjem og alle gennemførte turen på 20 km. Godt gået!
Aftensmad kl 20 i en charmerende baggård- alt godt fra havet fra grillede rejer, over fisk til megastore hummere. Hertil en flot kage i anledning af Hennys fødselsdag og da hun skulle puste lys ud, dyppede hun næsen i flødeskummet, godt hjulpet af Tim !!
På hjemvejen gik vi på havnen og der var enormt mange søløver, på bænke, fortove og kørebanen.
Tak for endnu en fantastisk dag, hvor alt fungerer perfekt !!
Således opfattet af skribenterne og er det ikke korrekt, så er det bare ærgerligt !!
