onsdag den 26. november 2014

Onsdag den 26. November 2014, Snorkeltur ved Kicker Rock

Skrevet af Hanna & Bent

Efter aftensmaden og fejringen af Søs's 70 års fødselsdag i går aftes, var vi en del, der gik ned til havnen for at se søløverne, der simpelthen lå overalt - i bede, på bænke m.v.

Vi vækkede et par stykker, der efterfølgende fandt sammen tilsyneladende i et mindre skænderi (eller måske planlægning?), for præcis samtidig løb de efter Kaj og Hanna, der var gået tæt på dem, for at fotografere skænderiet.

068 IMG_0504 

Kaj og Hanna løb jo alt, hvad remmer og tøj kunne holde, og efter en 10-12 meter lagde de 2 søløver sig ned lige midt på fortovet - de var tilsyneladende meget tilfredse med deres sejr.

Men ellers var vi inddelt i 3 grupper til dagens arrangementer, dog således, at disse var planlagt, så alle deltog heri i løbet af dagen.

Vi var i gruppe 3, hvilket betød, at vi spiste morgenmad sidst.

Herefter blev vor gruppe kørt op til et informationscenter, hvor vi fik oplysninger bl.a. om:

  • at Galapagos er opstået ved vulkanudbrud.
  • at øerne flytter sig over millioner af år.
  • at de dermed ophører med at have vulkaner - som f.eks San Christobal.
  • at de til sidst ender med at blive ædt op af havet - man har fundet flere sådanne tidligere øer i havet.
  • at man gør alt for ikke at få nye planter, insekter m.v ind på øerne.
  • at man derved forsøger at bevare, alle de arter, der nu findes på øerne.
  • at disse arter kan være forskellige fra ø til ø - f.eks leguaner, stor sorte på San Christobal, røde/blå/grønne på Floreana og små sorte på Isabella.
  • at Floreana var den først beboede ø og Santa Cruz den næste, hvilken ligeledes fik den største befolkningsandel, ca. 15.000, dels p.g.a flyvepladsen.
  • at nordstrømmen, Panama, og sydstrømmen, Humbolt, betød de 2 skiftende årstider på øerne, og at veststrømmen, Cronwell, førte en stor mængde stoffer med sig, der var føde til mange forskellige fugle og dyr.

Herefter stod dagen i snorklingens tegn!

  082

Først fik vi udleveret våddragter,snorklingsmasker og svømmefødder. Derefter sejlede vi ud til en lille bugt med stille vand og en dejlig strand. Her blev de fleste, der ikke tidligere havde prøvet dette, introduceret heri - med et særdeles positivt resultat.

Herefter stod den på en god frokost og så gik turen ud til Kicker Rock, det er en særdeles høj klippeformation, formet af aske og med en havdybde på over 100 m.

Alle snorklede her i kortere og længere tid, og vi så skildpadder, rokker, leguaner, hajer og mange farvestrålende fisk.

083 125 130

Det var endnu en vældig god dag. Ja, mange gik ligefrem rundt og var " høje " over deres eget mod på grund af snorklingen - de havde, virkeligt overskredet grænsen idag.

Efter vi kom hjem fra sejlturen, var der en lille folk, der gik ud til Darwins statue. En dejlig tur, hvor vi så den skønneste solnedgang, lige inden vi kom hjem.

Tak for endnu en dejlig dag.