tirsdag den 25. november 2014

Tirsdag den 25. November 2014, På vej til San Christobal

Skrevet af Birgitte og Vagn

Dagen startede tidligt, med de sidste forberedelser inden afrejse til Galapagos.
Vi startede dagen med morgenmad og fødselsdagssang for Søs som fyldte 70 unge år idag.
Kl. 7.30 sad vi så alle i bussen på vej igennem den tætte morgentrafik mod lufthavnen. Efter at vi havde været igennem det sædvanlige postyr i lufthavnen var vi klar til take off kl. 10.20, og efter en mellemlanding i Guayaquil landede vi kl. 13.15 på San Christobal, og vi var heldige landingsbanen var lang nok...

DSCN0706  025

Vel nede kunne vi nyde at kunne trække vejret normalt her ved ca. 0 m
( det var vi nogle der havde glædet os til)
Pablo og Pepo vores 2 guider mødte os i lufthavnen og vi blev kørt ind til byen hvor vi blev indlogeret på  2 hoteller.

Straks derefter skulle vi på dagens cykeltur. Udstyret med hver sin cykelhjelm, blev vi kørt op midt på øen, hvor vi så på den frodige del af øen.

Oppe ved udsigten så vi bl.a. lidt " galspagos grafitti" skåret ind på de store kaktusser.
Så var det ellers afsted ned af bakke, hvor vi gjorde et par stop og så på nogle af de planter landmændene havde indført på øen, turen fortsatte indtil vi kom til træhuset i et kæmpe Kapoktræ som både havde 1 sal og kælder.

IMG_0443 033 043

Efter en kop kaffe og banankage gik turen  videre ned til stranden hvor vi fik vores 1. møde med dyrelivet her på øerne,  vi så både fregatfugle, blå fodet suler, havleguaner og søløver.
Så var det tid til vende hjem til hotellet
P1050501 054 063
Og til at få slappet lidt af inden vi skulle ud og spise på " San Jose" hvor vi fik lækker grillet fisk og hummer. Alt imens der blev skrålet løs i den nærliggende kirke.
Vi synes de skulle have lidt konkurrence ovre i kirken så  Søs blev fejret med alle de fødselsdagssange vi kunne komme på,  og hun fik fødselsdagskage med lys i.
Dagen sluttede med at vi gik ned på havnen og så på de mange sovende søløver.