Skrevet af Anne og Ernst
Vi forlod Telegraph Cove i nattens mulm og mørke, men havde ikke kørt langt før dagslyset langsomt kunne skimtes mellem de høje graner.
Dagens udfordring bestod i en 15 timer lang sejltur indenskærs mellem Port Hardy og Prince Rupert.
Bussen kørte os ombord på skibet M.V. Northern Expedition, som har plads til 130 biler og 600 passagerer. Skibet er bygget på Flensborg Skibsværft i 2009 og indrettet af den danske arkitekt Steen Friis.
Den første del af sejladsen forgik på åbent hav, hvor vi fik et overdådigt morgenmåltid, det gav dog ingen problemer, da Stillehavet levede helt op til sit navn.
Ved King Island gik mine tanker til min faster, der for mere end 60 år siden, som nygift, rejste til det lille sted Ocean Falls, som ligger langt inde i sidefjorden. Man kunne kun sejle til stedet, hvor den var et stort savværk, med flere danskere ansat.
Efter 5 timers sejlads lagde skibet til ved den lille by Belle Bella, for at sætte nogle få biller og passagerer af. Samtidig var det tid for frokosten, som blev indtaget på agterdækket i dejligt vejr.
Den friske havluft, frokosten og vejrskiftet til støvregn og dis, gjorde sin virkning, så da vi igen indtog vores behavelige stole i Aurora loungen, blev vejret trukket meget dybt.
Lidt efter lidt blev der mere aktivitet med læsning, hyggesnak og vandreture på dækket. Ind i mellem klarede vejret op, og der var mulighed for at nyde det smukke syn i det snævre farvand med skovklædte høje bjerge, dekoreret med små sky totter og et strejf af sol.
Sejlturen gav os et godt indtryk af hvor store afstandende er, og hvor langt der er mellem bebyggelserne i denne del af Canada.
Da mørket fald på, var det kun glimt fra fyrene at se, indtil lyshavet fra containerhavnen i Prince Rupert dukkede op.
