onsdag den 12. august 2015

Onsdag den 12. August 2015, Den Gyldne Cirkel

Skrevet af Marianne Vestergaard Høi

Dejlig morgenstund, vindstille, ca. 10 gr. et smukt syn fra hotelværelse til Hekla med meget sne på. Hekla har været en af de mest aktive vulkaner igennem den islandske historie, sidste udbrud i år 2000.

Busturen startede kl. 8.30 , først med morgensangen herefter ud mod " den gyldne cirkel" ( mange mennesker som besøger Island kommer kun til dette område og så har de set Island ). Første stop er ved Geysir, området som vi kørte igennem er et med både høj temperatur og lavt temperatur og mere grønt at se på.

Efter udlevering af vandrestave startede vandreturen op mod Geysir og forbi gejseren Strokkur, som vi nåede at se springe mindst 10 gange, op til 25 - 35 m op i luften, flot syn, Geysir "sover". Efter en dejlig vandretur i området var kaffen klar ved bussen og regnen kom.

1_12 3_12 7_12

Turen fortsatte nu mod vandfaldet Gullfoss, alle måtte i regntøj for at komme ned til vandfaldet som vælter ned fra 2 steder, med 103 km3 vand i sekundet, 32 m ned i en 70 m dyb kløft, et fantastisk syn trods regnvejret, godt at den unge pige Sigrid Tomasdottier sidst i 1800 tallet kæmpede bravt for at bevare dette natur område.

Undervejs til næste stop fortalte Fridrik kærlighedshistorien om Gudrun fra østlige del af Island og Thorsten fra den vestlige del, historien blev til den første islandske roman.

Else havde medbragt en sang " sang om kongebesøg på Island" som hun havde fra sin mor og mormors gemmer, så vi fik lige rørt stemmerne igen.

10_12 11_12 15_12

På turen mod Friedheimar så vi køer på markerne og området var mere grønt end vi tidligere havde set.

På Friedheimar blev vi modtaget af ejerne Helena og Knut med en birkesnaps i en halv tomat. Helena fortalte om hvordan de dyrkede tomater og agurker i vækst husene, 4 sorter tomater og 1 sort agurk, det blev til 300 tons tomater om året men ingen til export.

I restauranten fik vi serveret en lækker menu bestående af tomatsuppe med hjemmebagt brød, herefter en lækker pastaret.

Så var tiden kommet til hesteshow, hvor 5 børn og 2 voksne viste os de 5 gangarter som de islandske heste kan, skridt, trav, galop, pasgang og tølk( specielt islandsk).

Turen fortsatte herefter til Skalholt - Stedet for Islands første bispesæde. Kirken var smuk med en altertavle på ca. 8 m lavet af mosaikstifter i smukke farver med Jesus som baggrund.

17 deltagere brugte en god time i den varme pool tæt ved Hotel Edda.

Endnu en spændende dag i Island sluttede med fællessang hvor Fridrik brugte guitar eller klaver.