tirsdag den 25. august 2015

Tirsdag den 25. August 2015, Hvalsafari

Skrevet af Lisbeth og Henning

Efter morgenmaden har vi et par timer fri, og mange benytter sig af at se på byen og butikkerne.

Ved 11-tiden samles vi foran hotellet, hvor vi i samlet trop går ned mod havnen. På vejen kommer vi forbi et mindesmærke (en forlist japansk fiskerbåd), som er hevet op af havet, restaureret og nu i glasmontre. Det var japanske fiskere, der omkom, og Prince Rupert er nu venskabsby med den by, de kom fra.

Det er her foran glasmontren, vi synger vores lidt forsinkede morgensang.

Lone styrer os hen mod en lille restaurant, hvor vi spiser frokost – Fish n’ Chips.

Dag-9-006 Dag-9-008 Dag-9-013

Kl. 13 skal vi på hvalsafari, og vi er meget forventningsfulde. Alle skal have en siddeplads i den lukkede afdeling på båden som basis. Dette af sikkerhedsmæssige grunde, hvis det bliver nødvendigt. Ellers kan man gå frit omkring, dog med undtagelse af det øverste dæk, hvis båden sejler hurtigt.

Vi sejler ud fra havnen i Prince Rupert, og det første vi ser er en Bald Eagle. Efter lang tids sejlads, endelig en pukkelhval i det fjerne. Vi sejler over til den, men den har bestemt sig for en anden retning, så vi sejler videre.

Dag-9-012 Dag-9-017 Dag-9-023

Videre forbi en STELLA koloni (store og brune søløver, som er verdens største af slagsen). Videre forbi et fyrtårn med sæler, denne lille ø er beboet af fyrmesteren (det må være et ensomt liv).

Endelig en pukkelhval, der kommer op efter at have svømmet under båden. Der lyder et kæmpebrøl, da den forsvinder ned i vandet igen.

Vi sejler videre, men desværre ser vi ikke flere havdyr. Og tiden er gået, vi må tilbage igen.

Ca. kl. 17 er vi atter tilbage i havnen i Prince Rupert.

Der er et par timer til aftensmaden, så der slappes af.