Skrevet af Jytte Lyngbak.
OK denne morgen blev det endeligt bevist at den islandske økonomi "står på hovedet": jeg måtte ud at låne salt til mit æg. Turen startede som sædvanligt præcist trods fremlysning af diverse fundne genstande.
Vi er meget disciplinerede. For fjerde dag i træk strålede solen fra en blå himmel. Synnøve er meget begejstret for krydstogtskibe. Den stakkels kirke i Akureyri måtte igen undværer vores besøg.
Landingsbanen i Akureyri er noget for sig selv.Den starter langs med vejen, tager et hop over vand og forsætter så på den anden side. På køreturen fortalte Synnøve om sin skiskade. Fortællingen mundede ud i en henvisning til vores meget optimistiske morgensang. Jeg er noget mopset over at Fridrik ikke er nævnt sammen med deltager- og rejselisterne. Han er trods alt en vigtig person på vores tur.
Nu har vi kørt en time uden Fridrik har sagt noget. Gad vide om han har sovet dårligt? Han må bl.a. også være tankelæser, for da jeg tog blyanten sagde han :" godmorgen det er chaufføren" .
Derefter fik vi en af hans mange kærlighedshistorier. I følge ham enten sloges eller elskede islændinge i gamle dage. (og ved I hvad?) Der var mange "vindues kikker" ved museet Grenjadarstadur (se billeder). Gymnastik ved Tørvegården.
Husavik :første bosættelse 1850. Brugsen gik på hovedet. Senere opstå hvalsafari industrien, som reddede Husavik. Meget smuk kors kirke. Altertavle med Lasarutz der står op af"lavagraven" blandt islandske kvinder. i øvrigt en meget smuk by. På vej mod Myvatn fik vi endeligt historien om Højsædestøtterne. Den har jeg ventet længe på.
Nu spekulerer vi vist alle på, om vi skal slås med myggene, når vi skal spise frokost. Imponerende er vandet her i Island. Fra de bittesmå vandfald til de mellemstore riverne elve og de kæmpestore brusende elve med enorme vandfald, plus fjordene, søerne og havet.
Får på vejen, men de er vist klar over at de bliver de små i kamp med bussen, så de forlader hurtigt vejen. Kort efter meget flotte Lopin områder.Ved et møde med en lastbil glæde vi os over at vi kørte i den rigtige vindside, men vi undgik ikke støvet.
Dejlig medbragt frokost Grøtalja/ Myvatn. Myggesagen er på nuværende tidspunkt ikke afgjort; men de er mange flere end os. Håber at de ikke kan lide"stuvede tomater" (citat).
Alle mulige beskyttelser fra myggene til servietter i ørerne og viftene med hænder og trøjer blev brugt. Hvem vandt flue krigen ? fluerne 0 os 37. Trods myg : lidt civil ulydighed ved afgang.
På vej til Krafla så vi et brusebad ved vejen ude i ingenting, vandet løb hele tiden og var sædfølgeligt varmt,( tror jeg nok). Ved et kraftværk var et "forkølelseanlæg". Fridriks ord for køleanlæg.
Efter traveturen til Krafla og den nye lave 1979-1985 kaffe med "ny bagte småkager fra lavagryden" (citat) Personligt gik jeg langsomt ned og fotograferede de smukke blomster.
Helvedes køkken. Alt var specielt: lugte, farver hvide, gule, blå, grå, brune og grønne og alle afskygninger derimellem. Bassiner med sort vand "tuerne" hvor dampen hvæsede ud. Revner og sprækker med dampskyer ovenover. Der er underligt, at hvis man bader i sort vand, kommer man op rød som en kogt krebs (citat) ulækkert (citat). Afgang forsinket med 5 minutter.
Så går det mod Akureyri igen, møde med en karavane af cyklister, jeg vil mene at der skal lyst ihvertfald kondi til at cykle i dette landskab op og ned, op og ned. En ting undre mig: hvorfor alle de færiste over vejen, når fårene bare kan gå uden om. Fantastisk at vi kunne se Rekjavik fra vejen mod Akureyri. Når man sidder i skrive stolen skal man ikke drikke øl, for Fridrik finder garenteret de værste huller, så Synnøve får øl i nakke.
Så sidder vi atter ved en buffe' nogle stykker der deler et par flasker vin- hyggeligt. Nu er der vist kun at betale - så skal Anne-Marie og jeg til at skrive dette rent til dagbogen. Som sædvanligt har vi haft en pragtfuld dag med nogle "små sidespring"
