torsdag den 13. august 2015

Torsdag den 13. August 2015, Calgary

Skrevet af Asta og Niels             

Det er dag 16 på vores Canada tur – og vi har endnu en solrig og varm dag foran os.

Dagens første besøg var Fareview Coloni – Hutteritter.

På turen derud skulle vi først hente den danske præst i Calgary Pastor Charlotte og hendes mand Peter , som ville ledsage os ud til Hutteritterne. Vi havde stadig Jens og Pat med på turen.

Hutteritterne er en protestandisk bevægelse som stammer fra sydtyskland men som blev fordrevet, først til østeuropa, senere rejste de til Canada,

IMG_6045 IMG_6046 IMG_4531

hvor der i dag lever ca. 50.000 personer fordelt på ca. 150 kolonier. der var 54 personer i den koloni vi besøgte, de havde ca. 3.000 ha, hvor de dyrkede korn og raps. Dyreholdet bestod af 80 malkekøer plus opdræt og opdræt af kyllinger, som må være af en bestemt race, da de i løbet af 9 uger kunne få dem op på en vægt på 3,5 kg.

Deres maskinpark bestod af meget store og meget velholdte maskiner, som kvinderne vaskede og pudsede hver lørdag. De lavede alt selv i deres maskinværksted. Desuden lavede de selv møbler og kvinderne syede selv deres tøj ud fra 1 mønster til bluserne og 1 mønster til de lange nederdele. Kvinderne bar tø rklæde som dog afslørede at alle havde samme frisure.

Da deres overhoved blev spurgt , hvor lang deres arbejdsdag vsr, svarede han med et glimt i øjet “ fra solen står op og til vi er færdige”.

IMG_4570 IMG_4583 IMG_6080

Vi fik en dejlig frokost i deres spisesal, hvor vi holdt deres tradirion med, at kvinderne sad til højre og mændene til venstre.

Efter frokost kørte vi til rådhuset i Calgary, hvor den olympiske fakkel står, den er iøvrigt lavet af danskeren Georg Hansen. En anden dansker muremester Hans Schmidt fra Skærbæk ( en af Jens`s venner ) har renoveret nogle af de gamle sandstensbygninger.

Derefter tid til shopping inden vi skulle tilbage til hotellet og gøre os klar til afskedsmiddagen, som skulle have været i Danish Club der  desværre var lukket på grund af renovering.

Pat havde fundet et dejligt sted ti l os, hvor vi kunne holde vores afskedsmiddag. Det var en ekslusiv golf klub, hvor et medlemsab af klubben koster 38.000 CD plus 4.000 CD i kontigent pr. år.

Lone bød velkommen, hvorefter der blev serveret et glas champagne. Efter middagen takkede Lone alle for en god tur, og en særlig tak til Kirsten, som under hele turen havde serviceret os med drikkevarer under hele turen.

Niels Nielsen takkede Lone og Kirsten for en rigtig god tur.

Endnu en dejlig dag var slut.