skrevet af Ilse og Viggo Frandsen
Den danske sommer havde de sidste dage endelig vist sig fra sin pæneste side. Og syd på er der alt for varmt...så Island måtte være den bedste destination lige nu.
Vi alle mødte forventningsfulde op i Billund lufthavn kl. 12. Vi blev venligt modtaget af vore 2 rejseledere
Synnøve og Anne Marie. Indtjekningen fint tilrettelagt ved egen skranke. Så var der tid til at shoppe og få en kop kaffe eller en øl. Flyet bakkede ud fra gate'n 5 minutter før tid. Island venter forude...
Friederik, vores buschauffør, bød velkommen til Island og fortalte om hvor godt vejr det havde været på turen de sidste 14 dage. At det er lidt koldt her ved turens start, mente han måtte være noget de nye gæster havde taget med fra Danmark!
Så er turen igang mod Keflavik. 2 km fra lufthavnen. Der er 49 km til Reykjavik. Synnøve fortæller undervejs om de mange bygninger i alle mulige farver. Det er islændingenes kulturelle islæt der spiller ind her. Kører nu langs den vestlige kyst i et fladt og råt lavelandskab
Friederik fortalte lidt om Island under 2. verdenskrig, om laksens vandringer, om kontinental pladernes bevægelser og skælv på grænsen mellem den amerikanske og den Eurasiske.
En sprække på 10 meter som udvider sig med 2 - 3 centimeter pr år.
Kørte igennem et "varmt" område hvor man tager varme op fra grunden og udnytter det gennem et stort kraftværk. Islændingene har stor viden om dette og eksporterer viden til andre dele af verden.
Gjorde holdt ved et stort fyr på den sydvestl
igste kyst og hvor der er masser af små smukke og elegante havterner. De yngler her og vores bus holdt pænt tilbage for en unge der skulle over vejen. Vi kigger på en figur af gejrfuglen, som ikke kan flyve. Her strækker atlanterhavs ryggen sig 16000 km mod syd. Det eneste der rager over havet på det lange stræk er Azorerne.
Fiskeindustrien er meget omfattende, hvorimod landbruget ikke regnes for noget særligt. Der findes ca 75000 islandske heste og de betyder meget for islændingene.
Igen kører vi på god asfaltvej mod Grindavik som er en udpræget fiskerby. Det er især klipfisk som eksporteres til især Spanien og Italien.
Så var det tid til aftensmad. Her var fisk på menuen - på den lille bys bedste fiskerestaurant, hos Jon. Torsk og fiskedeller, suppleret med dejlig salatbuffet og en dejlig hjemmelavet broccolisuppe som forret. Så var turen i Island godt begyndt hvad angår det vi putter i maven.
Nu kører vi så mod Reykjavik ad hovedlandevejen til vores første overnatning på hotel Natura.
Der er ikke så stor forskel på temperaturen i det sydvestlige hjørne, omkring frysepunktet i januar og 11 grader i juli. Golfstrømmen løber herude og holder den jævne temperatur.
Friederik fortæller videre under køreturen, om det Island han vistnok ved alt om. Med een hånd på rattet og en om mikrofonen, stille og roligt der ud af. Her ligger et stort aluminiumsværk, som - hvor utroligt det end lyder - får råstofferne sejlet hertil fra Australien. Kører nu et smut ned til Hafnavik, en by hvor der bygges nye boligkomplekser ned til havnen.
Nu er vi snart ude hvor kragerne vender. Hvor er det smukt og varieret og ser frodigt ud. Og kort efter skimtes præsidentens bolig og Haglrimskirken i horisonten. Reykjavik er i sigte og snart kan vi tjekke ind på hotel Islandair.
60 procent af Islands befolkning på 320 tusinde indbyggere bor i Reykjavik. På nogle udsatte vejstrækninger i byen er der nedlagt varme så de kan holdes frostfri i vinterperioden.
Denne første rejsedag går jo mest ud på lufthavne og flyvetur,men sandelig om ikke vi har oplevet ganske meget ud over det.
Hotellet er rigtig flot, men nu trænger vi til at komme under dynen. En ny spændende dag venter os.
